søndag den 7. april 2013

Oversete Ocean-tracks

Jeg nærer en dyb og afsindig kærlighed til kometdrengen Frank Ocean (som jeg underligt nok ikke har nævnt på bloggen før - what?), der har gjort speedkarriere og efterhånden er på alles læber. Jeg har dog haft kendskab til mr. Ocean i efterhånden mere end to år, og i de to år har hans musik været i konstant rotation på min musikafspiller. K-o-n-s-t-a-n-t. Jeg tror endda også, at jeg har snart taget al musik, han har udgivet. Vi nærmer os i hvert fald de 100 numre i iTunes. Den mand laver simpelthen bare musik, så englene synger. Det er hvad end det gælder tekstuniverset, komposition og ikke mindst vokalpræstation. Ah, altså.
De fleste kender efterhånden Novacane, Swim Good, Lost, Pyramids m.fl., så jeg tænkte, jeg i stedet ville præsentere jer for nogle af de lidt mere ukendte tracks med den kære Frank. So here it goes:


I februar 2011 udsendte Frank Ocean mixtapet "nostalgia, ULTRA.", der blev springbrættet til den bredere musikalske anerkendelse. Mixtapet bugner af hits - heraf bl.a. ovennævnte Novacane og Swim Good, og selvom det er svært at vælge blandt de musikalske perler, så er et af mine favoritnumre skæringen Songs For Women. Den er fin, identificerbar og skide catchy. Dog er hele mixtapet som sagt i den grad et lyt værd!


Som kunstner lærer man jo at agere efter devisen "kill your darlings", og det må være ud fra dette mantra, at beslutningen om ikke at medtage Pyrite (Fools Gold) på ovennævnte mixtape er taget på baggrund af. Det nåede nemlig aldrig med. Heldigvis er nummeret siden hen blevet tilgængeligt online. Her oplever man en akustisk og ærlig Ocean, der inderligt synger akkompagneret af en guitar. Simpelt, lækkert.


I kølvandet på "nolstalgia, ULTRA." udkom i april 2011 det hele 64(!) numre lange mixtape "The Lonny Breaux Collection". Trods de mange numre holder mixtapet et imponerende højt niveau, og det har været svært at udvælge blot ét nummer herfra. Valget er dog faldet på supercatchy Real. Af andre særligt interessante numre fra mixtapet kan nævnes baby-making-music-nummeret Follow, uptempo Old Terror og dragende No Love. Og det er bare et lille udvalg af en ret stor mundfuld lækre tracks. Youtube-videoen til nummeret oven for er i lidt ringe kvalitet, men så er det jo heldigt, at jeg har opstøvet et link, så man ganske kvit og frit kan downloade og fornøje sig med alle 64 numre af Oceans giga-mixtape. Download kan finde sted HER.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

nRelate