Mød Lulu James

Hermed introduceres en lækker soul-poppet frøken fra det britiske. 21 år gammel er hun og hendes navn er Lulu James. Nummeret, jeg vil præsentere jer for, hedder Closer, og er et, jeg sådan helt tilfældigt faldt over på en af mine mange surfer-ture gennem musikalske universer på internettet. Hun har fat i noget her! You like?

Fresh Prince-reunion i engelsk talkshow

Denne blog plejer normalt ikke at beskæftige sig med hverken optrædener i talkshows eller tilfældige Youtube-klip. Nu er der bare lige det, at dette klip bestemt ikke kan kategoriseres som tilfældigt. Det drejer sig nemlig om Will Smith og sønnike Jaden, der for nylig var i studiet hos Graham Norton for at tale om Smiths nye actionfilm "After Earth", og pludselig omdanner studiet til én stor Fresh Prince of Bel Air-reunion i form af fællesrap over den ikoniske intro til serien. Dernæst dukker Smiths gamle makker, Jazzy Jeff, pludselig op ved mixerpulten, og mindsandten om ikke også Alfonso Ribeiro, der spillede Carlton i serien, gør sin entré og danser den fabelagtige Carlton-dans. Jeg døde seriøst ved synet - nostalgigrin og sjov for alle pengene!

Ugens album: Baduizm

Miss Badu er en kvinde, der kan blive ved med at begejstre. Særligt debutalbummet "Baduizm" fra 1997 har en særlig plads i mit hjerte. Albummet har hele vejen igennem en helt særlig vibe og Badus stemmer slænger sig kælent over ethvert beat, den kommer i nærheden af. Som en legesyg lille killing, der insisterende tjatter til dens iagttager. Nummer efter nummer overvældes man af de vuggende rytmer, der flyder ud gennem højtalerne. Badu overbeviser en. Overbeviser om, at man lige bør blive liggende lidt længere i sengen med sin sweetheart, bør tage en sjus til at toppe en aften i godt selskab af, bør smile en ekstra gang. Uanset hvad, så er dette album det perfekte lydtapet.
Særligt nyklassikeren On & On og smukke Otherside of the Game er store favoritter hos undertegnede, omend hver eneste nummer på albummet er et lyt værd.

Quadron & Lamar i hedt samarbejde

Danske Quadron har gjort lidt af et scoop på nummeret Better Off, der er at finde på EP'en "Avalanche" med release 4. juni. Nummeret gæstes nemlig af ingen ringere end the rising rapstar, Kendrick Lamar. Compton-stjernen leverer et rim til nummeret, der med sangerinde Coco Maja Hastrup Karshøjs kælne vokal og det dertilhørende vuggende beat, unægtelig får tankerne hen på en semi-lummer aften i soveværelset. På den gode måde, selvfølgelig. Jeg kan fandme li', hvad jeg hører!

Mød groovy Billow

For nogen tid siden faldt jeg over nummeret Mental Picture og var med det samme solgt. Men hvem var det nu egentlig, der stod bag? Øjensynligt et band ved navn Billow, kunne jeg umiddelbart lige læse mig frem til. Men hvem var det så? Bandet viste sig at være dansk (fedt!) og bestå af syv seje mennesker med Bashir Billow i front og som vokalmester. Tjek bandets facebookside ud her.
Mental Picture er super funky og hver gang, jeg hører nummeret, får jeg lyst til at indtage et dansegulv og svinge manisk med alle lemmer på min krop. Bashir Billows melodiske rap og smørsang går rent ind. Intet mindre. Billow er klart et band, jeg vil holde et vågent øje med i fremtiden!

Earl Sweatshirt teamer op med Mac Miller

Den kun 19-årige rapper Earl Sweatshirt, der blandt andet slår sine folder sammen med resten af crewet i hiphopkollektivet Odd Future Wolf Gang Kill Them All, er snart på gaden med debutalbummet "Doris" (det hedder det altså!), omend der stadig ikke er nogen officiel fast udgivelsesdato. Han har dog beriget os med flere teasere, der bestemt formår at fylde ventetiden ud - tjek de to forgående udspil Chum og Whoa ud i indlægget her. Nu er der så nyt fra den kære Earl, der i anledningen har allieret sig med ligeledes unge Mac Miller, der dog trods alt kan "bryste" sig af en alder på 21 år. Beatet er søvnigt, og ligeså er de to herrers rap. Snøvlerap, kan det vel sagtens kategoriseres som. Jeg synes dog ikke, at nummeret er helt ueffent, omend jeg nok må kategorisere det som det svageste af de hidtil tre, der udgør fundamentet for den kommende udgivelse. Hvad synes I?

Let me see you put your middle fingers up

Kender I de dage, hvor man bare har lyst til at give fingeren til verden? Well, sådan en dag har jeg i dag. Hvilken kunstner er bedre til at repræsentere en semi-sur ung studine på en regnvejrsvåd søndag i slutningen af maj? Mr. Yeezy himself, selvfølgelig - kongen af arrogance, selvfedhed og eminent musik!
I 2012 udsendte Kanyes pladeselskab, GOOD Music, albummet "Cruel Summer" med numre af en masse af hans hjemmedrenge og venner med tilknytning til selskabet, bl.a. Jay-Z, John Legend, Pusha T m.fl. Dette nummer er fra selv samme album og gæstes af den legendariske flødecrooner R. Kelly og den unge Harlem-rapper/sangerinde Teyana Taylor. Det er storladent, krydret med bongotrommer og fuck-da-lige-verden-tekster. Har uden tvivl gjort min semi-trælse dag en pæn sjat bedre. Tak, Kanye, du er sgu en guttermand.

Let me see you put your middle fingers up

To the world, I made up my mind

I'm doin' things my way, I'm burnin' shit down tonight

I'm doin' things my way, it's my way or the highway

Let me say it one more time

Tysk elektropop med stort potentiale

Fredagsforkælelse til folket! München-baserede Claire leverer en solid omgang elektropop med kant, der ledes fornemt af sangerinden Josie-Claire Bürkles fine vokal. Nummeret Pioneers stammer fra EP'en "The Empire", der blev udgivet sidste år. Er man interesseret, kan nummeret downloades ganske gratis og lovligt via denne hjemmeside. 

NB! Det er titlen på Youtube-videoen, der er ukorrekt - nummeret hedder retteligt Pioneers.

Ugens album: We Are Born

Selvom vejret i disse dage er lidt på retur, så er min sommer-feel intakt. Et album, der for mig i den grad repræsenterer sommer og sol og gode aftenstunder med kolde øl, er australske Sias "We Are Born" fra 2010. Dét er virkelig pop med kant, glæde og fantastisk energi. Sias kraftige, og dog ofte uskyldig-lillepige-stemme overstråler alt på denne fabelagtige plade, der svømmer over af kvalitetspop og fine tekster. 

Særligt energiudladningen Clap Your Hands, skrøbelige I'm In Here samt Be Good To Me og You've Changed er lyt værd. Det er dog svært at vælge favoritter fra et album, der fungerer fra ende til anden. Numrene er velproducerede og perfekte til lune sommeraftener i gode venners lag.

R&B-opkomling udsender catchy single

Leah LaBelle er relativt ukendt herhjemme - og det er hun sgu egentlig også stadig i USA, hvor hun til daglig slår sine folder. Hun har dog på sit seneste og kun andet single-udspil allieret sig med ingen ringere end Pharrell Williams, og det er der blevet et ganske catchy nummer ud af. Det bouncy og groovy beat skriger jo PHARRELL ud over det hele, eller er det bare mig? 

For ni år siden var en meget ung LaBelle inde omkring talentshowet American Idol, men vandt altså ikke. Sidenhen har hun arbejdet hen mod en musikkarriere, blandt andet ved at fungere som bakcupsangerinde for flere af de store R&B- og pop-artister i USA, bl.a. Keri Hilson, Jordin Sparks og det famøse drengeband Jonas Brothers. I 2011 signede LaBelle med Epic Records og indgik samtidig samarbejder med Jermaine Dupris So So Def Recordings og Pharrell Williams' relativt nye selskab I Am Other. Måske en ny R&B-stjerne er født?

Grown Beyoncé

Så er der sgu nyt fra den nyslåede mrs. Carter! Denne gang er det med dansevenlige, afrikanskinspirerede rytmer og den efterhånden vanlige hyldest til kvinders styrke og selvstændighed. Den nye single er en modig efterfølger til udspillet Bow Down / I Been On, som blev udsendt for et par måneder siden. Endnu engang bryder Bey med den klassiske singleopskrift og går nye og mere interessante veje. Det klæder hende at tænke lidt ud af boksen!

Mød queer-rapperen Le1f

Er der nogen af jer, der har stiftet bekendtskab med New Yorks queer-rap før? Well, indtil for nylig havde jeg ikke. New York er jo front forward, når det gælder udvikling på flere forskellige parametre, og nu er der altså blomstret en homoseksuel rapscene frem i den mægtige bys gader.
En af de mest fremtrædende kunstnere her er Le1f, der med mixtapet "Dark York" fra april sidste år satte sit navn på rapscenens verdenskort. Hans stil er elektronisk, mørk, mumlende, eksperimenterende og ret anderledes. Nu er han så tilbage med et nyt nummer, Spa Day, hvor hans mørke, mumlende rap endnu engang svæver hen over et af hans uortodokse, elektronske beats. Som altid med Le1f er videoen hertil ganske lummer og semi-homoerotisk og fuld af mennesker med løjerlige frisurer og ditto påklædning.

Tjek evt. også nummeret Soda ud, som Le1f udsendte sidste år sammen med produceren Boody. Nummeret er ganske specielt, og jeg ved sgu egentlig ikke rigtig, om jeg kan lide det. Til gengæld er jeg ret hooked på videoen, som er crazy, farverig og helt sin egen.

Er du blevet nysgerrig efter at høre mere til denne noget alternative hiphop-kunstners univers, så kan "Dark York" downloades via dette link.

Kys fra The Weeknd

Inden længe er der nyt album fra Abel Tesfaye aka. The Weeknd. Albummet kommer til at hedde "Kiss Land", og for et par dage siden droppede den canadiske r&b-wonderkid så en næsten otte minutter lang single med selv samme titel. Der er endnu ingen releasedato for det kommende album, men mon ikke, det er lige op over, nu vi har fået første velproducerede single? Indtil da kan man da nyde de nye toner, som lover ganske godt for det nye udspil!

FRANK OCEAN TIL DANMARK

Overskriften er holdt i store, fede blokbogstaver, for det symboliserer sgu ret godt, hvor meget min puls var oppe at ringe, da jeg hørte nyheden! Frank Ocean, en af mine yndlingskunstnere gennem de seneste par år, har endelig - ENDELIG - annonceret en optræden på dansk grund. Herligheden løber af stablen allerede 27. juni i TAP1 og billetter koster 400 kr. pr. styk (kan købes via Billetnet). Der gik ikke to sekunder, før jeg billetterne var købt, og jeg har siden været ét stort smil. Efter sigende skulle billetsalget være gået relativt tjept, men har netop tjekket, og det skulle vist stadig være muligt at anskaffe sig et eksemplar. Skal I også afsted?

Update: Og så blev der meldt udsolgt (skrevet 17/5-13 kl. 12:52)

3 til anledningen: Eurovision Song Contest

Udover at vejret i disse dage arter sig mere end almindeligt godt (halle-fucking-luja), så er der også en elsket, hadet, omdiskuteret, legendarisk, kitschet, fantastisk, sjov... YOU NAME IT.. musikalsk sangkonkurrence kørende lige ovre i Malmö. Det er nemlig i disse dage, at Eurovision Song Contest løber af stablen med først semifinaler og dernæst den store finale på lørdag. Konkurrencen har kørt siden 1956, og der er godt nok blevet kørt en del forskelligartet musik gennem maskineret i løbet af årene.
På den ene side synes jeg, at det er ét stort cirkus og studie i dårlig smag, og alligevel kan jeg ikke lade være med at se det. Jeg får det vildeste sus, når et deltagerland formår at få hele salen med under deres performance, og ligeså, når de fuldstændigt maniske fans og tilskuere går i pop-ekstase foran scenen. Det er sgu musikalsk omfavnelse på den dejligste måde, man kan forestille sig. Fuck, om 90 procent af musikken er piv-elendig - den aura og den stemning, der er omkring hele showet, gør det hele for mig. Neden for har jeg samlet tre af mine yndlingsnumre gennem tiden - der er både lidt sjovt og lidt godt. Og lidt midt i mellem. Hvad er jeres holdning til sangkonkurrencen? Er det musik-prolleri for alle pengene, eller er alle haters bare musiksnobbede?

Svenske Loreens vindersang fra sidste år, Euphoria, kan jeg stadig ikke få armene ned over! Det var med det samme et hit i min omgangskreds, og det er stadig en sang, der får de fleste ud på dansegulvet, når promillen har nået et lækkert højt niveau. Det omkvæd er virkelig svært ikke at trippe totalt til. Desuden er jeg vild med, at sceneshowet var dystert og skrabet og ikke er fyldt med de klichéfyldte letpåklædte korsangerinder. Stilfuldt og modigt. Euphoooooriiiiaaaa, forever, 'till the end of time!

I 2010 stillede Frankrig op med Allez! Ola! Olé! af en fyr, der kaldte sig Jessy Matador. Jeg har valgt en video, der viser sceneshowet, da det totalt var det, jeg faldt for. Jessy og alle hans venner vælter rundt på scenen, laver dirty samleje-moves og giver den max gas. Sangen er catchy og über-kitcshet, og min grand prix-gale veninde og mig sætter ind imellem sangen på, når vi skal have stemningen i top til en våd aften. I samme kitschede genre finder man bl.a. rumænske Mihai Traistariu, der i 2006 stillede op med dance-baskeren Tornero (den dag i dag stadig en af mine festfavoritter - musikvideoen byder på mandefalset, farlige slanger, gøglere og similibesatte T-shirts). Jeg elsker seriøst den slags grand prix-musik!

Så ryger vi så lidt tilbage i tiden og har her at gøre med en vaskeægte klassiker, som ægteparret Grethe og Jørgen Ingmann leverede på smuk og afdæmpet vis. Dette nummer skaffede Danmark den første sejr i showet (anden og hidtil seneste sejr fik vi med Olsen Brødrenes triumf i år 2000 med Fly On The Wings Of Love). Nummeret er tidløst, lækkert og et, jeg elsker at sætte på en stilfærdig søndag formiddag.

Nyt fra sødmefuld Solange

Solange har i en del år stået i skyggen af hendes berømmede og succesfulde storesøster (til dem, der ikke er helt med, er det ingen ringere end Beyoncé). Nu virker det imidlertid som om, hun så småt er ved at få hul igennem. Den fremragende single Losing You og EP'en "True" fra senefteråret 2012 har været et skridt i den rigtige retning. 

På dette nummer har Solange allieret sig med et af de hotteste navne inden for hiphop-genren lige pt., nemlig Compton-rapperen Kendrick Lamar. Nummeret stammer oprindeligt fra tidligere omtalte EP, men udkommer altså nu i en ny udgave tilsat lidt refleksive rim af mr. Lamar. Jeg er ret begejstret for tracket, der starter lækkert med det tørre og pirrende beat, og siden hen akkompagneres rigtig lækkert af Solanges sødmefulde stemme. Giv det et lyt!

Ugens album: Closing Time

Hov, det gik lige op for mig, at sidste uge ikke bød på nogen omgang af "Ugens album". Sikke noget sjusk. Til gengæld er denne ugens album et, der er hele ventetiden værd. Tom Waits er efterhånden en moden herre på 63 år, men i sine unge år indspillede han sin debutplade, der har siddet i kroppen lige siden første gennemlyt hjemme hos mine forældre. Året var 1973, Waits var en ung knøs og tydeligvis også ganske sårbar. Fraværende er den ellers så velkendte og karakteristiske brovtende og ude-af-kontrol Waits-sang (som ellers også kan have sin charme), og i stedet bliver vi beriget med sårbar vokal og lyden af et piano som gennemgående faktor.
Sange som Rosie, Lonely, Grapefruit Moon, Ol' 55 og I Hope That I Don't Fall In Love With You (tag et lyt til de to første neden for) er ganske enkelt musikalske perler. Waits og hans sange på "Closing Time" omfavner dig som lytter, vugger dig fra side til side og strør dig nænsomt over panden på en måde, så du kun ønsker at vende tilbage i det smukke univers, som albummet her tegner.

Næsten lovlig Azealia Banks

Den hårdtslående Harlem-darling, Azealia Banks, har på trods af sine kun 21 år, lagt fremtiden for sine fødder. Tracket 212 (der i øvrigt ledsages af en super fed musikvideo), var det, der for alvor fik mine øjne op for hendes evner. Beatet var tungt, insisterende og rappen promiskuøs og uden dikkedarer. Lige mig!
For nogen tid siden blev jeg så bekendt med, at frøken Banks havde kastet sig over et gammelt The Strokes-nummer ved navn Barely Legal. Et nummer, jeg blankt erkender ikke at have stiftet bekendtskab med tidligere, ihvertfald af hvad jeg kan huske. Det viser sig dog, at det stammer fra bandets debutplade "Is This It" fra 2001. Lytter man til originalen, er det svært at forestille sig, hvordan Banks nogensinde skal få noget fornuftigt ud af materialet, så det passer til hendes musikalske univers. Ikke desto mindre er det lykkedes ret godt! Banks har skilt nummeret ad, flået det fuldstændig op musikalsk, og har så stykket det sammen igen til et resultat, jeg er ret imponeret over. Det minder slet ikke om originalen, hvilket jeg kun kan give tommel op til. Overraskende nok lod Banks rappen blive hjemme, den dag, dette cover blev indspillet, men til gengæld klarer hendes vokal jobbet overraskende godt.

God søndag derude!

Crazy-crew til København i juni

Missede du den efterhånden legendariske koncert på Roskilde Festival i 2011? Tyler, The Creator i kørestol, kaos på scenen, ulovlig crowdsurfing, kappet strøm og en tyk hashtåge. Det går muligvis ikke helt så meget ud af en tangent, når OFWGKTA gæster Store Vega d. 27. juni i år, men man har måske lov at håbe, haha. Billetsalget starter i morgen kl. 10 og billetter kan erhvervs via Billetnet til 225 kr. stykket.

Are You That Somebody That I Used To Know?

Time flies! Har lige nydt en håndfuld dage i gode venners lag og har nærmest ikke været i nærheden af en computer. Grill, kolde øl, gin & tonics, spil, hygge og en masse latter. Det har været skønt. Det har dog kriblet i mine fingre for at dele dette ret så vellykkede mash-up med jer. 

Beat-snedkeren hedder MadMixMustang, og han har smækket to ganske interessante navne og numre sammen i jagten på det vellykkede mash-up. Og vellykket må man sige, at dette mix er. Mash-ups er efterhånden blevet degraderet til at blive stykket sammen på den simple - og uendeligt kedelige måde - at man tager instrumentering fra ét track og herefter vokal fra et andet... e voila! Et styk meget ordinær mash-up-middag er serveret. MadMixMustang har dog taget den skridtet videre og været lidt mere legesyg end de fleste wannabe-hjemme-dj's, idet han har flettet de to numre så elegant, at et helt nyt nummer har set verdens lys. Det sker endda helt uden, at dette virker forceret eller overgjort. De smelter bare sammen, som om de var designet til at indgå i en eller anden form for musikalsk symbiose før eller siden. Hvem skulle have troet, at Aaliyahs hit fra 1998, Are You That Somebody?, ville passe så ideelt sammen med Gotyes superhit, Somebody That I Used To Know, fra 2011? Og hvor lækker detalje er det lige, at tracknavnene også smelter så perfekt sammen? This mash-up was meant to be!

Dagens fuck-hvor-er-det-nice-med-sol-sang

Kan man andet end at blive helt høj af vejret, som det arter sig i disse dage? Jeg har et kronisk smil plantet lige midt i face - og samtidig har jeg haft denne sang roterende på min iPhone nærmest uafbrudt. De to unge engelske brødre, Guy og Howard, udgør til sammen den elektroniske duo Disclosure, der har spirende succes med bl.a. opvarmning for Hot Chip på deres turne i 2012.
Drengenes debutalbum, "Settle", udkommer 3. juni i år, og der er sgu noget at glæde sig til, hvis niveauet er det samme som på dagens sang, Latch, der har vokal af Sam Smith. Beatet er drilsk, vuggende og enormt fængende, og Sam Smiths vokal er sikker, insisterende og sitrende. Kan ikke andet end at blive endnu mere sommerkulret end jeg i forvejen er, når tonerne af denne sang rammer min øregang. Eminent!

3 til anledningen: Sommeren er kommet

Hej derude! Beklager stilheden den seneste uge, men jeg har lige været et tiltrængt smut i udlandet og besluttede at droppe alt, der hed bloggeri og musiknørderi i den lille uge, jeg var afsted. Nu er jeg til gengæld tilbage med fornyet blod på tanden. Sommeren er vist også tilbage - 20 grader, mand. Havde aldrig troet, at denne her tid ville komme igen. Blev derfor inspireret til at fyre op for tre yndlingsnumre, der kredser om emnet sol og sommer. Enjoy!

Sunshine var det danske band Ginger Ninjas første single, og må også siges at være den mest succesfulde af slagsen. Nummeret ramte de danske radiostationer i juni 2009 og passede perfekt som et kækt og dansevenligt sommerhit. Senere blev nummeret efterfulgt af debutalbummet "Wicked Map" i 2010 - et album, der i sin tid blev mødt med stor begejstring fra undertegnede og som bød på flere ørehængere. Havde desuden fornøjelsen af at opleve bandet live flere gange, og energien og spilleglæden var storsmittende på publikum. Siden har der været stille fra drengene, der dog efter sigende arbejder på et nyt album. Indtil da kan man da heller ikke andet end at nyde denne boblende glædesperle af en sang.

The Weeknd er en af mine helt store musikalske darlinger, og det har han været i et par år efterhånden. Unge Abel Tesfaye, der gemmer sig bag kunstnernavnet, kan noget med at strikke stemningsmættede beats og en dragende vokal sammen til noget, der bliver helt og aldeles fremragende. Dette nummer er ingen undtagelse. Till Dawn (Here Comes The Sun) stammer fra debuten, "Triology", der blev udgivet sidste år. Albummet bestod af en samling af tidligere udgivne mixtapes, "House Of Balloons", "Thursday" og "Echoes Of Silence" (alle fra 2011) og derudover tre spritnye bonustracks. Dette nummer er et af disse bonustracks og blev straks en af mine favoritter på iPod'en. Den unge canadier er en vaskeægte hitmager, der er ingen andre måder at kategorisere ham på.

Vi har på dette nummer at gøre med en rising star. Angel Haze hører til den sjældne race, der går under navnet "kvindelige rappere, der rent faktisk rapper godt og seriøst". For nok spyttede Nicki Minaj de vildeste rim på Kanye Wests Monster  (starter ca. 3:40), men derudover synes jeg, hendes teknik drukner i dancedunkerier og tyggegummipop, hvilket jeg desværre synes, er en tendens, der er at spore hos mange kvindelige rappere. Angel Haze er en slagkraftig ung rapper født i Michigan, der har noget på hjerte. Nummeret her stammer fra mixtapet "Reservation", der blev udgivet i juli 2012 og indeholdt en håndfuld helt fabelagtige numre (udover Hot Like Fire kan bl.a. nævnes New York, Werkin' Girls og Castle On A Cloud). Haze har en fænomenal teknik, fremragende tekster og en fed lyd bag sig. Klart et bekendtskab, man kan håbe på bliver udvidet i form af flere udgivelser i fremtiden.