Jeg har tidligere ytret min begejstring for R&B-opkomlingen Elijah Blake, og nu er der heldigvis nyt fra herren igen. Denne gang er han teamet up med en af mine yndlinge, J. Cole (utroligt hvor meget han figurerer på bloggen for tiden, egentlig) et track, som jeg næsten ikke kan få armene ned over. Det holder seriøst! Catchy, sommerlækkert og fyldt med laber nougat-falset. Jeg holder det kort, så jeg kan komme tilbage til mit speciale, men jeg vil bare sige: I LIKE! Hvad synes I?
Okay, hvad gør man, når man er fanget foran computeren samtidig med, at Roskilde Festivals sidste musikdag brager derudad? Det er selvsagt ret så svært at undgå information, blærefotos på Facebook/Instagram og indslag i snart taget alle medier pga. journalister, der skulle forestille at være på arbejde, men i virkeligheden bare drikker lunkne fadøl ligesom alle andre, men har det privilegium, at de har lækre toiletter og backstage-adgang. Kan I fornemme min bitterhed? Well, den røg sig lige en tur, da jeg her til aften fik nys om, at Miguels koncert blev livestreamet direkte fra Arena. Crooner-koncert direkte på min computer. Jaaaaaa! Miguel var et af de navne, jeg har ærgret mig rigtig meget over at gå glip af, så jeg blev mildt sagt ovenud lykkelig, da det gik op for mig, at jeg kunne få en det-er-næsten-som-at-være-der-selv-oplevelse hjemme i min stue. Og det var det vitterligt. Som at være der selv, altså.
Lyden var fremragende, den lille mand sang og gik i falset, som om det gjaldt hans liv og han gramsede sig selv tilpas mange gange på overkroppen til, at jeg ikke kunne undlade at småhvine for mig selv. Miguel havde det for lækkert over sig selv. Miguel havde det for lækkert med publikum - så lækkert, at han på et tidspunkt, under publikums obligatoriske "vi svajer allesammen lidt synkront med armene"-session, hev sin telefon frem og optog en lille sekvens oppe fra scenekanten. Er spændt på, om den mon er at finde på hans Instagram-profil en af dagene?
Miguel endte i bar mave, pigehvinene ville ingen ende tage, han gav smagsprøver på sine sexylicious dansemoves, sang om engangsknald, den perfekte kvinde, tissekoner og om man kunne lide stoffer/kærlighed. Og han gjorde det med overbevisning. Fuldendt koncertoplevelse leveret direkte til lille bitter, specialeskrivende dames computer. Aftenen blev lige hævet et niveau. Når man nu ikke selv kunne være der, så var dette klart second best.
Var der nogen af jer, der var så heldige at opleve den kære Miguel live på Arena søndag aften? Og hvordan har Roskilde ellers været - bedste optræden, in your opinion? Tell me, tell me!
Slutter lige dagen af med mit favoritnummer fra den kære Miguel. Gæsterap fra yndlings-Cole. Et nummer, som han rent faktisk også optrådte med på Arena - dog uden J. Cole. Stammer fra albummet af samme navn, "All I Want Is You", fra 2010. God søndag derude!
Så kom dagen, hvor albummet "Magna Carta Holy Grail" er ude - dog indtil på mandag kun for de Samsung Galaxy-brugere, der har downloadet album-app'en. Oh, the life of a business man!
Dog er første single ude, også for alle os, der har valgt en anden smartphone og derfor ikke kan være med på et sneakpeak af hele pladen. Nummeret Holy Grail gæstes af ingen ringere end Justin Timberlake, der pludselig, med sin egen udgivelse "The 20/20 Experience" fra tidligere i år, har fået lysten til at lave musik tilbage. Tak for det.
Hvad synes I om nummeret? Jeg tror lige, jeg skal lytte det igennem et par gange eller ti, her mens jeg sidder og skriver på specialet. Lyder umiddelbart lovende, men kan mærke, jeg lige skal have det igennem et par højtalere mere end blot et par gange, før jeg kan tage endelig stilling.
Yay, god nyhed fra morgenstunden! Aluna Francis og George Reid, der tilsammen udgør duoen AlunaGeorge, gæster Lille Vega d. 5. november i år. Billetsalget begynder på fredag, d. 5. juli kl. 10:00 via Vegas hjemmeside og Billetlugen. Ses vi?
Duoen udsender desuden det længe ventede debutalbum, "Body Music", d. 29. juli, som man meget passende kan skamlytte til som opvarmning til koncerten i efteråret. Indtil albummet er ude, så kan I dog fornøje jer med et af mine favoritter fra den labre duo. Den underspillede og smukke Your Drums, Your Love.
Beklager den ret så døsige aktivitet herinde på bloggen for tiden. Sagen er den, at jeg sidder og kæmper med mit speciale, som skal afleveres om præcis én måned - så der er selvsagt kul på i bestræbelserne på at blive færdig. Jeg håber, I bærer over med mig. Jeg lover at vende stærkt tilbage på den anden side!
Mens de fleste i min omgangskreds så småt drager på ferie sydpå eller ligger i telt og drikker lunkne øl på Roskilde Festival, så sidder jeg troligt og høvler løs på tasterne på min skrantende computer. Med misundelsen malet i ansigtet. Jeg prøver dog at holde modet oppe med god musik. Fornøjer mig med at surfe efter nye og sprøde toner, men nyder lige så meget at dykke ned i gemmerne og finde gamle numre, jeg havde glemt, overhovedet fandtes. Sådan var det, da jeg tidligere i dag genfandt BoomKAT's Wastin' My Time, der stammer fra albummet "Boomkatalog.One" fra 2003. Taryn Mannings karakteristiske stemme smyger sig kælent igennem nummeret, der, hver gang, jeg lytter til det, kravler lige langt ind under huden på mig. Titlen og selve sangens tematik passer egentlig meget godt på min tilstand. Sidder ét sted, ville ønske, jeg var et andet. Ønsker mig ud i verden, ud over stepperne. Føler lidt, jeg spilder min tid. Sidder bare foran computeren og forsøger at være klog. Jeg skal dog huske at nyde den sidste tid som studerende og studie-"ung". Snart er jeg voksen. Sådan helt officielt jeg-er-færdiguddannet-og-skal-have-et-rigtigt-job-voksen. Måske er det meget fint lige at "spilde" lidt mere tid på det der speciale.
