Ugens album blev udgivet i 1997 kort inden, jeg fylde 9 år. Det stod på min ønskeliste og mine øjnene glimtede af begejstring, da jeg flåede papiret af, og dette cover mødte mit syn. Hvor lækkert er det ikke? Det er til stadighed et af mine yndlingscovers af alle, jeg har stiftet bekendtskab med gennem årene. Sårbart, råt og æstetisk skønt. Samme følelsen gælder i øvrigt den musikalske del, naturligvis. Kunstneren bag albummet er ingen ringere end Janet Jackson. Denne udgivelse er muligvis ikke hendes største salgsmæssige triumf gennem tiden, men ikke desto mindre vil jeg vove at påstå, at det er den største succes rent kunstnerisk. Jeg er på ingen måde en generel fan af Janet Jackson, men jeg er i den grad fan af The Velvet Rope.
Numrene smyger sig afsted med lige dele pop, R&B og eksperimenterende elementer. Jacksons stemme skifter mellem at være spæd og sårbar til at være vred, hidsig og indebrændt. Albummet byder på så mange følelser, at det halve kunne være nok. Liderlighed, svigt, glæde, angst. Det hele er der. Samlet på ét album. Det er ikke for sjov, at albummet har været en favorit i snart 16 år. Jeg har i ettidligere indlæg fremhævet den smertefulde breakup-sang What About, men kan herudover varmt anbefale hårdtslående Velvet Rope, bastunge Go Deep og ikke mindst Got 'Til It's Gone, der gæstes af Q-Tip og ingen ringere end Joni Mitchell. De to sidstnævnte kan I fornøje jer med neden for.
Kender I mon London-bandet Daughter, der har sangerinden Elena Tonra i front? Det er dem, der står bag den meget smukke sang, Youth, der stammr fra EP'en "The Wild Youth" fra 2011 og også er at finde på debutalbummet "If You Leave" fra marts i år.
Bandet har altså nu givet sig i kast med at fortolke den megahypede single, Get Lucky, som legendariske Daft Punk just har smidt på gaden. Et modigt covervalg, må man sige! Daughters fortolkning af den discoglade partybooster fremtvinger et noget andet sindelag end fest og drinks, og det er faktisk uden at dræbe det karakteristiske beat, som originalnummeret besidder. Tonras stemme er slæbende, sfærisk og melankolsk, og ikke mindst utroligt smuk. Et ganske vellykket cover i min optik!
Jeg er overordentlig begejstret for den unge canadiske R&B-reformist Abel Tesfaye, der går under kunstnernavnet The Weeknd. Derfor var det også med en vis skepsis, at jeg satte mig ned og besluttede mig for at give Dillons bud på sangen Echoes Of Silence, der stammer fra mixtapet af samme navn fra 2011,et forsøg. Jeg må dog sige, at hun slipper ret godt fra det, idet hun formår at fange den sorgfulde, smertefulde stemning, som The Weeknd er så eminent til at tilføre sine sange. Rent musikalsk lægger Dillons fortolkning sig meget tæt op ad The Weeknds, men hun formår alligevel at tilføre sin egen sårbarhed og personage til nummeret. Det er ret godt klaret, synes jeg, idet The Weeknd ellers i mine øjne er et ganske unikt projekt rent musikalsk, som det er nærmest umuligt at bide skeer med.
Brasilianskfødte Dillon, der lige nu huserer i Berlin, er ganske ukendt på disse danske kanter, men jeg håber bestemt at høre mere til hende i fremtiden. Indtil da kan I nyde hendes smukke fortolkning neden under - og bagefter give originalnummeret et lyt også. Det er det værd.
Danske MØ er ved at gøre 2013 til hendes år! Selvom hun kun har udgivet ganske få singler, heriblandt Glass, som jeg er overordentlig begejstret for, så er hun såmænd tilføjet til dette års progam på Roskilde Festival og har netop optrådt til P3 Guld-showet. 24-årige MØ arbejder dog netop nu med sit debutalbum, så måske det er muligt at høre større bidder af dette til den koncert, der netop er annonceret i Store Vega? Datoen er 28. november og billetterne kommer til at koste 180 kr. Koncerten er så nyannonceret, at tidspunkt for frigivelse af billetter endnu ikke er angivet, men hold øje via VEGAs hjemmeside HER.
Jhené Aiko er blevet nævnt op til flere gange her på bloggen (HER og HER), og det er der en helt naturlig årsag til: Aiko er en kvinde, man bør lægge mærke til på fremtidens R&B-scene. Hendes spæde, blide stemme byder op til en sfærisk omgang R&B, der brydes af stramme produktioner og tunge beats.
I foråret 2011 smed Aiko mixtapet "Sailing Soul(s)" på gaden, der bød på et væld af gæsteoptrædender fra flere prominente navne, heriblandt Drake, Kendrick Lamar, Kanye West og Miguel. Sikke et lineup!
Albummet er i den grad repræsentativt for de nye tendenser inden for R&B-genren, nemlig mere eksperimenterende produktioner og alternative vokalarrangementer. Jeg kan lide, hvad jeg hører. Mon I også kan? Det kan I selv tage stilling til via DETTE LINK, hvor det via Jhené Aikos egen hjemmeside kvit og frit er muligt at downloade det fulde mixtape. Læg særligt mærke til numrene Sailing NOT Selling (med rap af Kanye West) og My Mine, der må kategoriseres som mine favoritter - i stærk konkurrence med Hoe, der gæstes af Miguel og Gucci Mane. Tjek det dog ud!
Sidst, vi hørte fra Cassie, var helt tilbage i 2006, hvor sangerinden, der i mellemtiden har ernæret sig som skuespiller og særligt model, udgav et selvbetitlet debutalbum. Siden har der været stort set stille rent musikalsk fra sangerinden, hvis signatur ved genkomsten er blevet hendes glatbarberede hår i højre side og et sødmefuldt ydre. Stemmen er ikke Cassies force, det er derimod hendes attitude og evne til at omgive sig med dygtige producere, der formår at kreere lækre, sexede og attitudefyldte tracks for hende. Man er vel heller ikke kæreste med Sean 'Diddy' Combs for ingen ting?
Nå, men hvad gør man så, når man har været fraværende fra musikscenen i næsten et årti? Man følger den nye og ganske succesfulde trend: lægger sit mixtape på nettet til gratis download. Det er lige netop, hvad Cassie har gjort med mixtapet "RockaByeBaby", der ligger frit tilgængeligt på DatPiff lige HER.
Cassie er sluppet ganske hæderligt fra udgivelsen, der dog ikke er revolutionerende for R&B-scenen, men derimod ganske effektivt benytter sig af de trends, der pt. hersker inden for denne genre. Særligt numrene Paradise, der har Wiz Khalifa med på rap, og Numb, der har gæsterap af Rick Ross, er ganske velproducerede. Sidstnævnte bringer mindelser om sfærisk og mere nyskabende R&B á la Jhené Aiko. Klart et af mixtapets stærkeste tracks, der i øvrigt følges fornemt til dørs med en lækker video, I kan nyde neden for.
Popcrooneren John Mayer tager sin guitar under armen og genindtager i forbindelse med sin "Born & Raised"-tour Forum d. 16. oktober i år! Sidst han var på disse kanter var for tre år siden, hvor han gæstede selvsamme spillested - en koncert, jeg havde fornøjelsen af at overvære, og som tog hele salen med storm. Kvindebedåreren kan du opleve, hvis du hoster op med nogle mønter og sidder klar ved Billetnet, når billetsalget frigives 29. april kl. 10:00.
Energibundtet Janelle Monáe er tilbage! Hvis man var en af de heldige, der oplevede den 27-årige sangerindes koncerter på Roskilde Festival i hhv. 2011 eller 2012, så ved man, at vi her har at gøre med en yderst kompetent sangerinde og entertainer. Hendes koncert i 2012 gik lige i dansebenene og resulterede i funky masseekstase. Siden gennebrudsalbummet "The ArchAndroid (Suites II and III)" - der bl.a. berigede os med R&B-soul-baskeren Cold War - fra 2010 har der dog været mere eller mindre stille omkring den gode Janelle. Det er heldigvis slut nu.
Monáe har på første udspil fra hendes kommende album, "The Electric Lady", allieret sig med en yderst kompetent og respekteret mastodont inden for det soulede univers, nemlig ingen ringere end Erykah Badu. Det er der blevet nummeret Q.U.E.E.N. ud af, og hold nu op, hvor har det bare været værd at vente på. De to kvinder er, som titlen også indikerer, dronninger inden for hver deres felt. Nummeret er funky, legende og "meget Monáe". Glæder mig nu endnu mere til september, når hele albummet efter planen rammer gaden!
Okay, er det gået nogens næse forbi, at legendariske Daft Punk endelig, efter otte års ventetid, snart er klar med deres nye udgivelse, "Random Access Memories", d. 20. maj? Er det dernæst gået nogens næse forbi, at første single herfra røg på gaden i fredags? For så er det sgu med at få fingrene i tonerne og få lyttebøfferne på!
Den franske duo har gang i de lækreste groovy og smooth rytmer, der tilsættes allestedsnærværende Pharrell Williams' delikate og spæde vokal. Jeg bliver hensat til tankerne om glittede diskogulve og vilde og aparte dansetrin. Et sikkert lydtapet til sommerens fester coming up!
I dag står på specialeskrivning for mit vedkommende. Hvad med jer? Neden for følger lidt relevant lydtapet, som jeg har fisket op fra den helt store glemmebog. God dag og god lyd til jer!
Første nummer er en gammel sag med legenderne Nirvana, der stammer fra deres debutalbum "Bleach" udgivet i 1989. Kurt Cobain og resten af drengene er et band, der har været en del af min musikalske hverdag siden mine spæde teenageår, og jeg vender gang på gang tilbage til dem. Der er noget smertende og hudflettende ærligt over Cobains vrængende stemme og hele bandets grunge-univers. Én gang fan, altid fan.
Jeg er spændt på, om I mon kender denne kunstner? Ani DiFranco er en amerikansk sangerinde, der har mere end 20 udgivelser bag sig - imponerende musikalsk produktivitet! Personligt synes jeg, der er stor niveaumæssig forskel på de mange udgivelser, men albummet "Knuckle Down" fra 2005 er simpelthen et mesterværk. Intet mindre. Det er selv samme udgivelse, som dette nummer, Studying Stones, stammer fra. DiFranco anses som lidt af et feministisk ikon og formår med ganske få virkemidler - sin guitar, stærke tekster og sårbar stemme - at formidle en hulens masse følelser på allersmukkeste vis.
Gruppen Jurassic 5 står for mig som en lysende stjerne, når det gælder gedigen, old school hiphop. Jeg har ganske enkelt en svaghed for den klassiske 90'er-hiphop, som også Dr. Dre, Tupac m.fl. var leverandører af. Nummeret her, After School Special, stammer rent faktisk fra et af gruppens senere albums, nemlig "Power In Numbers", der blev udgivet i 2002. Jeg elsker de nye strømninger inden for hiphop, men ind imellem drømmer jeg mig sgu tilbage til 90'ernes storhedstid, hvor et flow var et flow, bøllehattene sad kækt på sned og bukserne var mere end baggy (og gerne også lavet af et ufatteligt shiny materiale).
Hej allesammen. En herlig weekend går nu på hæld. Min er blevet brugt dels omgivet af skønne mennesker, en masse alkohol og dans på bordene, dels i familiens og biografmørkets skød. God kombination! Hvad med jeres weekend - er I stadig med derude, selvom jeg har taget et par dagens blogpause?
Det næste, jeg vil spørge om er, om I kender hiphopkollektivet Cocaine 80s? Hvis ikke, så er det altså på tide, at I får det tjekket ud. Kollektivet blev stiftet så sent som i 2011 af produceren No I.D., men har alligevel hele fire udgivelser bag sig, senest "The Flower Of Life", som blev smidt i rotation tidligere i år.
Lyden er smooth, catchy og lækker, og samarbejder tæller bl.a. altid træfsikre Common, den underspillede alfestemme Jhené Aiko og revsende Nas. Med andre ord er det her helt klart et projekt, der er værd at holde øje med, hvis man som mig er til velproduceret hiphop og R&B. Selvfølgelig skal I ikke snydes for et link til gratis og lovlig download. Via dette link har I mulighed for at downloade kollektivets seneste udgivelse, "The Flower Of Life" - så er det musikalske søndagstapet sikret. Neden for en lille teaser, som I passende kan lytte til, mens tonerne hentes ned på computeren. Tracket er mit absolutte yndlings fra udgivelsen og er i heftig rotation på min iPod. Magisk, hvis I spørger mig.
Denne uges album er den fremragende udgivelse "Love Out Loud", som den amerikanske R&B-sanger Anthony David står bag. Mr. David er ikke en mand, der er specielt kendt herhjemme i Danmark, hvilket jeg synes, er ufatteligt synd. Selv i USA er han ikke et kæmpe navn, men han har flere gange været på tour som opvarmning for India.Arie, som han er privat ven med. Som bonus kan det desuden nævnes, at Barack Obama og fruen er store fans af Anthony David - den amerikanske præsident viser sig sgu endnu engang at have god musiksmag!
"Love Out Loud" udkom i 2012, men jeg stiftede først for et par måneder siden bekendtskab med albummet og Anothony David. Det var kærlighed ved første blik, og udgivelsen er nu en integreret del af min samling. Davids stemme er smygende lækker og lyden på albummet er super catchy. Han bevæger sig inden for den klassiske, soulede R&B og begår sig godt på både de uptempo numre såvel som på balladerne. Skøn old school musikoplevelse. Særligt nummerene Sweet Pain, So Jaded og On My Way To Crazy er super funky og virkelig groovy. Sidstnævnte var ikke til at støve op på YouTube, så måske I bare skulle hoppe ned i nærmeste musikbiks, hoste op med nogle mønter og få dagens kvalitetsmusik-fix? Go!
Indimellem kommer der altså nogle sjove og lidt skæve musikalske udspil i hverdagen. Det her track vil jeg betegne som et af den slags. Drake har nemlig netop sluppet nummeret Girls Like Beyoncé - et nummer, der hylder, rigtigt gættet, den allestedsnærværende Beyoncé.
Om nummeret reelt er et udtryk for Drakes strore hengivenhed for sangerinden eller blot et forsøg på at tilrage sig lidt af sangerindens store opmærksomhed står hen i det uvisse. Ligeledes er det uklart, om nummeret bliver en del af Drakes kommende udgivelse "Nothing Was The Same", der skal ramme butikkerne i år. Men hvad gør det, når Drake i teksten til nummeret har indflettet eksakte bidder af teksten fra det legendariske Destiny's Child-nummer Say My Name fra 1999?
James Blake giver koncert i Vega d. 6. oktober - sikke da en god nyhed at begynde ugen med! Der er måske lidt lang tid til, men er det ikke noget med, at forventningens glæde skulle være ekstra sød? Billetsalget til den engelske ungersvends optræden begynder nu på torsdag d. 18. april kl. 10:00 via Billetnet og Vegas hjemmeside og billetter kan erhverves for 295 kr. stykket. Go!
Er der noget, jeg holder af, så er det kunstnere, der vælger at smide deres hjertebørn, musikken, til gratis download. Det er den ultimative kærlighedserklæring til lytterne - og kan desuden vise sig at være en sindsygt god investering på længere sigt. Jeg holder desuden også af ny musik, og er den dansk, er det da bare ekstra interessant. Den danske musikscene summer og dirrer og er ved at koge over af nye, spirende talenter, der sidder og tryller i diverse øvelokaler og hjemmestudier i disse år. Det er simpelthen så fedt at opleve.
Rapduoen Ukendt Kunstner har valgt at smide deres nyeste mixtape, "Neonlys", til gratis download på nettet, og selvom jeg normalt ikke gør mig forfærdeligt meget inden for dansk rap, så skulle det selvfølgelig tjekkes ud. Jeg må sige, at jeg er positivt overrasket over udgivelsen fra de to gutter, rapperen Hans Philip og produceren Jens McCoy. Særligt Fucking Nummer og Guld & Diamanter vækker begejstring hos undertegnede. Det bliver uden tvivl interessant at følge Ukendt Kunstner i fremtiden og se, om duoen med afsæt i "Neonlys" får et større kommercielt gennembrud. Mixtapet kan hentes kvit og frit HER.
Jeg har tidligere ytret stor begejstring for de tre Los Angeles-søstre, der udgør bandet Haim. For et par dage siden blev det så bekendtgjort, at tøserne 7. august lægger vejen forbi Lille Vega! Billetsalget starter i morgen og man kan erhverve sig en billet til den favorable pris á 130 kr. Jeg tror da nok lige, jeg skal afsted. Sikke en god nyhed at afslutte denne solbeskinnede og skønne søndag på!
På denne fredag introduceres et nyt tiltag på bloggen; nemlig Ugens album. Hver uge vil jeg introducere jer læsere for et af de albums, der får mit hjerte til at banke ekstra hurtigt i hverdagen. Indlæggene herom vil ikke nødvendigvis falde samme ugedag, men blot engang i løbet af ugens løb - men de kommer med sikkerhed.
Første album, jeg vil introducere, er nok nærmest et af mine yndlings of all times. Det er det legendariske band, Fleetwood Mac, der udgav skiven i 1977, så det er selvsagt ikke ligefrem en vårhare på albumfronten. Egentlig blev den jo også i første omgav udgivet på vinyl. Nå, men albummet har jeg hørt i mit barndomshjem (mine forældre er også musikentusiaster), og de melodiske sange har fra dag ét krøbet og smøget sig under huden på mig. Albummets tekster rummer blandt andet bandmedlemmernes interne stridigheder, konflikter og knuste hjerter, der sammenblandet med det vilde tourliv og stoffer i lange baner ikke ligefrem gik stille af sig.
At udvælge blot et par sange er nærmest umuligt for mig. Har dog, efter lange overvejelser, valgt sødmefulde Dreams og hjerteskærende The Chain som små godbidder til jer. Men gør jer nu bare selv den tjeneste at stifte bekendtskab med alle albummets 11 numre. De er fantastiske hver og ét.
For nylig var Jay-Z og fruen, en vis Beyoncé, på en ganske famøs rejse til Cuba i forbindelse med deres bryllupsdag, der tiltrak sig stor opmærksomhed. Efterfølgende har Jay-Z åbenbart set sig nødsaget til at fatte pinden og nedfælde lidt rim herom - og andre nylige foretagender. Det er der blevet nummeret Open Letter ud af, som er produceret af både Timbaland og Swizz Beatz. Goddaw for et stjernespækket team!
Hele den hårdtslående lyrik kan findes via RapGenius lige HER- og dermed kan man konkludere, at Hov fik lettet sit hjerte og vist, hvor skabet skulle stå. Boom!
Kender I det, når man nogen gange bare er lidt indebrændt og sur på hele verden? Well, for mig er det one of those days, og når jeg er i det hjørne, har jeg selvfølgelig musik, der passer til anledningen. Dette indlæg bidrager derfor med tre favoritter, når det gælder vrede kvinder - lige fra det toprasende til det underspillede hvor-er-du-dog-en-fucking-nar-attitude. Ej... jeg er sgu nødt til at smide fire efter jer, for har haft så svært ved at vælge. Sådan bliver det, for man skal fandme ikke sige en vred kvinde imod, hahaha. Elsker dem hver og én.
Det her nummer er tilbagelænet, cool og alligevel ikke til at tage fejl af. Hold kæft mand, der er en, der har været en kæmpe nar over for Kate Nash! Nummeret stammer fra britiske Nash' fremragende debutalbum "Made Of Bricks" fra 2007, der kastede indtil flere veldrejede singler af sig.
Så er vi røget over i den helt anden boldgade. Det her nummer er sgu svært at komme uden om, når man bevæger sig i denne kategori! Kelis udgav tilbage i 1999 albummet "Kaleidoscope", hvor dette nummer stammer fra. Vredt, indebrændt, lettere vanvittigt. Stadig hendes bedste track til dato, hvis I spørger mig! Ledsages af en video, der i den grad understreger budskabet bag sangen - hvis man da var i tvivl. Det er vredt og råt og jeg elsker det.
Der er ikke meget at tage fejl af, hvad? Nummeret af Martha Wainwright (ja, det er Rufus' søster!) stammer fra hendes selvbetitlede album fra 2005. Intenst, såret og pisse bittert. Så enkelt kan det egentlig opsummeres. Ganske som resten af Marthas repetoire, så funkler hun, når hun musikalsk bevæger sig i det enkle univers, ledsaget af hendes karismatiske stemme og stærke tekster.
Dagens bonus! Ingen ringere end Janet Jackson. En kvinde, som jeg som udgangspunkt ikke er super begejstret for som kunstner, men som i 1997, nærmest out of the blue, udsendte det fuldstændig eminente album "The Velvet Rope", der tog lille mig med storm, da jeg fik det i fødselsdagsgave som 9-årig efter forventningsfuldt at have smidt albummet på min ønskeliste. Det her nummer er et af albummets bedste og indeholder så meget smerte og vrede, at det halve kunne være nok. Coveret fra albummet er i øvrigt ren yummy for øjnene!
En af mine favoritrappere gennem de sidste par år, J. Cole, har netop annonceret, at hans næste album, "Born Sinner", har release 25. juni år! Dejlig nyhed!
Er du, ligesom jeg selv, nysgerrig og ovenud forventningsfuld efter at høre nyt fra rimsmeden, så tag et lyt til nummeret Miss America, der af et samfundskritisk track at være lidt utraditionelt blev udsendt som promotional single i november 2012. Dernæst bør du tjekke første single, Power Trip, fra februar 2013 ud. Et delikat samarbejde med r&b-cronner og ret så aktuelle Miguel.
Update: albumrelease er speedet lidt op, og albummet er nu sat til at ramme gaden en uge før, nemlig 18. juni.
Jeg nærer en dyb og afsindig kærlighed til kometdrengen Frank Ocean (som jeg underligt nok ikke har nævnt på bloggen før - what?), der har gjort speedkarriere og efterhånden er på alles læber. Jeg har dog haft kendskab til mr. Ocean i efterhånden mere end to år, og i de to år har hans musik været i konstant rotation på min musikafspiller. K-o-n-s-t-a-n-t. Jeg tror endda også, at jeg har snart taget al musik, han har udgivet. Vi nærmer os i hvert fald de 100 numre i iTunes. Den mand laver simpelthen bare musik, så englene synger. Det er hvad end det gælder tekstuniverset, komposition og ikke mindst vokalpræstation. Ah, altså.
De fleste kender efterhånden Novacane, Swim Good, Lost, Pyramids m.fl., så jeg tænkte, jeg i stedet ville præsentere jer for nogle af de lidt mere ukendte tracks med den kære Frank. So here it goes:
I februar 2011 udsendte Frank Ocean mixtapet "nostalgia, ULTRA.", der blev springbrættet til den bredere musikalske anerkendelse. Mixtapet bugner af hits - heraf bl.a. ovennævnte Novacane og Swim Good, og selvom det er svært at vælge blandt de musikalske perler, så er et af mine favoritnumre skæringen Songs For Women. Den er fin, identificerbar og skide catchy. Dog er hele mixtapet som sagt i den grad et lyt værd!
Som kunstner lærer man jo at agere efter devisen "kill your darlings", og det må være ud fra dette mantra, at beslutningen om ikke at medtage Pyrite (Fools Gold) på ovennævnte mixtape er taget på baggrund af. Det nåede nemlig aldrig med. Heldigvis er nummeret siden hen blevet tilgængeligt online. Her oplever man en akustisk og ærlig Ocean, der inderligt synger akkompagneret af en guitar. Simpelt, lækkert.
I kølvandet på "nolstalgia, ULTRA." udkom i april 2011 det hele 64(!) numre lange mixtape "The Lonny Breaux Collection". Trods de mange numre holder mixtapet et imponerende højt niveau, og det har været svært at udvælge blot ét nummer herfra. Valget er dog faldet på supercatchy Real. Af andre særligt interessante numre fra mixtapet kan nævnes baby-making-music-nummeret Follow, uptempo Old Terror og dragende No Love. Og det er bare et lille udvalg af en ret stor mundfuld lækre tracks. Youtube-videoen til nummeret oven for er i lidt ringe kvalitet, men så er det jo heldigt, at jeg har opstøvet et link, så man ganske kvit og frit kan downloade og fornøje sig med alle 64 numre af Oceans giga-mixtape. Download kan finde sted HER.
Halløj for en chokogodte, hva? Fyren på billedet hedder Elijah Blake, og ud over at være lidt af en snack, så har han den vildeste lækre R&B-smørstemme. Han er først nu for alvor ved at etablere sig som kunstner, men har tidligere skrevet for så prominente navne som f.eks. Rihanna og Keyshia Cole. Jeg har skamlyttet hans fremragende mixtape "Bijoux 22" fra 2012 de seneste to måneder, for den fyr kan altså bare lave ørefængende numre! Gør dig selv den tjeneste og download mixtapet helt gratis og lovligt HER eller HER. Imens tonerne tikker ind på din computer, så lyt til min favoritsang fra samlingen neden for. Her har unge Elijah fået selskab af hiphop-mastodonten Common. Hold kæft, de gør det godt! God søndag til folket!
... Og nej, det er ikke ham der den blege popklynker, der er søn af Anne Linnet, jeg mener. Der er i stedet tale om London-baserede Xander The Great, der er nogle relativt nye herrer på musikscenen. Ikke desto mindre er jeg helt og aldeles solgt. Duoen fusionerer hiphop og elektro og lægger i de fleste tracks stor vægt på et insisterende og bastant beat, der kravler langt ind under huden på lytteren. De unge herrer er helt sikkert nogle, jeg vil holde øje med i fremtiden!
Nysgerrig? Numrene er rent faktisk så spritnye, at Youtube-videoer ikke har været til at støve op. Til gengæld kan man smutte omkring XTG's Soundcloud HER, hvor særligt nummeret Somewhere Tonight er et lyt værd! Jeg har været så heldig at få fingrene i et lovligt downloadet mixtape kaldet "Royal Blood" fra i år. Linket hertil er dog desværre blevet fjernet igen, men i stedet har jeg opstøvet et andet link, der giver adgang til at at downloade tre tracks - lovligt, vel at mærke. Det er virkelig guf for øregangene, og særligt nummeret Lock Her Down giver mig seriøs musikalsk hjertebanken. Hent numrene HER.
Jeg har tidligere linket til en af mine yndlingssange lige nu, nemlig Autre Ne Veuts Counting (se selv HER). Det er virkelig et fantastisk nummer. Den skæve r&b-kunstner indeholder dog mere end blot denne ene skæring, og det har du nu mulighed for at opleve! Han kommer nemlig til København, nærmere bestemt spillestedet Rust d. 23. april, hvor han i samarbejde Soundvenue og Smash!Bang!Pow! vil give koncert. Billetten koster sølle 80 kr., så prisleje er i hvert fald ikke en undskyldning for ikke at drage friskt afsted. Se mere om arrangementet HER. Ses vi?
Har netop læst på Soundvenue, at Beyoncé og André 3000 (fra Outkast, hvis nogen skulle være i tvivl) indspiller et cover af Amy Winehouses Back To Black. Samarbejdet er et led i udarbejdelsen af soundtracket til spillefilmen The Great Gatsby, der som bekendt genindspilles under instruktør Baz Luhrmanns kreative og kyndige anvisninger. Et soundtrack, der i øvrigt produceres af Beyoncés mand Jay-Z.
Jeg har længe glædet mig til premieren på genindspilningen af denne klassiker af en film, som jeg første gang stiftede bekendtskab med, da jeg havde engelsk på højniveau i gymnasiet. Nu glæder jeg mig sgu endnu mere!
Ahhh, sikke dog nogle rare påskedage. Trak totalt stikket og brugte tiden med dejlige mennesker, god mad, hygge og lidt for mange øl. Livet er nu godt. Håber også, at I har haft nogle herlige feriedage.
Jeg har haft fingrene nede i glemmekassen og fundet et nummer til jer, der de seneste 10 års tid har været en af favoritterne i min samling. Det er smooth, lækkert, dramatisk og helt igennem ørefængende. Jeg er ret vild med den dybe vokal, der slænger sig gennem nummeret og pludselig råber "muuuuuurder"! Bag står Slow Train (nu Slow Train Soul), der udgav debutalbummet Illegal Cargo i 2003, som nummeret her altså stammer fra. You like?
