Dagens musikalske indspark kan næsten ikke være andet end et blæreindlæg fra min side - sorry to say! For fandme om jeg ikke skal til FRANK OCEAN i Tap1 i aften! Wuuuuh! Koncerten, jeg har ventet på i over to år, siden jeg første gang stiftede bekendtskab med mr. Oceans eminente mixtape "Nostalgia, ULTRA.". Det kribler i hele kroppen og hold nu kæft, hvor glæder jeg mig egentlig bare som et lille barn, der glæder sig til juleaften og tusind gaver.
Dagen i dag står på musik fra den kære Frankie - og kun hans musik! I aften bliver en fest! Er der nogen af jer derude, der også skal afsted?
Hold da op, den seneste uge i musikverdenen har da godt nok været præget af en vis mr. West, hvad? Først føder Kanyes dame, den famøse realitydiva, Kim Kardashian, parrets første barn en hel måned før tid d. 15. juni. Den lille pige kom, ganske som rygterne længe har påstået, til at bære det lidet flatterende navn, North West - tal lige om ekshibitionistisk navngivning! Nærmest samtidig leakede hans allerede svært hypede og længe ventede album, "Yeezus". Sjældent har et album skabt så meget omtale i hiphopverdenen!
Albummet er ikke blevet promoveret via din traditionelle singler, men derimod blot på alternativ markedsføring og veltilrettelagte mediestunts som f.eks. "New Slaves"-videoerne, der blev vist på udvalgte bygninger i 66 byer verden over. Klog, innovativ og interessant markedstænkning.
Nu har albummet så officielt været ude i en uges tid, og det har roteret på min musikafspiller i heftig stil. I begyndelsen var jeg en smule chokeret - "hvad fanden er det for en lyd, Kanye lægger for dagen"? Jeg må dog sige, at albummet vokser på mig ved kontinuerlige gennemlyt. "Yeezus" som konceptalbum er modigt og Kanye må siges at fastholde titlen som en af de mest fremadskuende og nytænkende hiphopartister i det musikalske landskab i de seneste mange, mange år. Det er måske ikke altid lige kønt, ikke altid lige radiovenligt, men Kanyes insisterende forsøg på at rykke grænser for, hvad hiphop kan og skal være, er modig. Og nødvendig. Albummet kredser om eksistentialisme, race-tematikker og musikalsk ofring, som "Yeezus" måske skal ses som?
Et af mine favoritnumre fra albummet er Blood On The Leaves, der sampler Billie Holidays ikoniske racismerevsende klassiker Strange Fruit fra 1939. Lyt til den, nyd den og pløj jer så igennem resten af albummet.
De fleste større internationale såvel som nationale medier har omtalt eller anmeldt albummet efter bedste evne. Jeg synes dog, at den mest gennemarbejdede og dybdegående anmeldelse er at finde HER. Læs og lad jer imponere over yderst solidt anmelderarbejde.
En af mine helt store musikalske favoritter fra 90'erne er Blackstreets No Diggity (stammer fra albummet "Another Level" fra 1996). Den britiske duo, Bondax, har twistet lidt på nummeret og resultatet er blevet et nummer med et lækkert elektronisk touch. Og yderst dansable toner. Helt klart et track, jeg vil smide på inden kommende byture! Nummeret kan desuden downloades kvit og frit fra duoens Soundcloud lige HER.
Mr. Big Business himself, den kære hiphop-mastodont Jay-Z, har i samarbejde med Samsung (man er vel lige netop en forretningsmand) udgivet en lille teaser, der skal promovere hans kommende album, "Magna Carta Holy Grail", der udkommer d. 4. juli - det er fandme da lige om lidt! Hurra, mand. Denne her sommer bliver et hiphop-slaraffenland uden lige.
I videoen kan man se Jay-Z hænge ud med b.a. legendariske Rick Rubin, lækkersnacken Pharrell Williams, Swizzbeatz og Timbaland, mens de arbejder på det kommende album. Jeg glæ'er mig! Gør I?
Sidste uge bød, grundet travlhed på studiet, ikke på et Ugens Album. Derfor kommer selv samme indlæg tidligt denne uge! Albummet, vi her skal fokusere på, købte jeg i en lille, utroligt nørdet pladeforretning i San Francisco i sommeren 2009. I ved, den slags, hvor cd'er og plader er stillet sirligt op i alfabetisk rækkefølge i gamle øl- og grøntsagskasser, musikken ud af højtalerne er så avanceret, at du aldrig har hørt den før og ekspedienten ved alt om alt. I hvert fald hvad angår musik. Denne cd har, med sin udlandshistorie, derfor en særlig plads i mit hjerte. Naturligvis også pga. den fabelagtige musik, ikke mindst.
Miike Snow er, trods snydernavnet, ikke en person, men derimod en svensk indiepop-trio, der blev formet i 2007. Dette debutalbum, der blot er navngivet noget så simpelt som "Miike Snow", blev udgivet i USA i juni 2009. Stilen er indiepoppet med en overbevisende elektronisk kant og numre, der er yderst dansevenlige. Særligt numrene Silvia og Black & Blue er mine, der begge er uptempo og velproducerede.
Det er lørdag nat, og jeg sidder i min seng i joggingbukser og med computeren på skødet. Klasker febrilsk i tastaturet og prøver at opfinde den dybe tallerken i forbindelse med mit speciale. Jeg føler mig ret gammel og grå og semi-voksen og alt det kedelige, jeg ikke gider at være. Sidder og kigger længselsfuldt ud gennem vinduet. Kigger ned på mine jævnaldrende, der beruset af livet og øl sejler rundt ude på gaden i et skib bygget på lykkerus. Sukker lidt. Vender så betuttet tilbage til mit speciale. Pludselig gør kroppen dog en sitrende gestus. Det danske band Mew smyger sig ydmygt ud gennem mine skrattende computerhøjtalere. Tonerne af Saliva er netop begyndt at lyde, og Jonas Bjerres sarte og fine vokal duellerer mod den legesyge og lunefulde trompet. Mine nedadvendte mundviger ændres omgående til et nostalgisk smil. Tænk, at shufflemode giver mig denne fantastiske sang netop nu, hvor livet virker lidt enerhverende og i tomgang. En af mine favoritsange sådan cirka for evigt. Dette fine, skrøbelige stykke musik helt tilbage fra år 2000 og albummet "Half The World Is Watching Me". Lørdag aften hjemme under dynen er nu okay.
Så skete det sgu! Kanye Wests kommende album, "Yeezus" er blevet leaked her kort inden den officielle udgivelsesdato d. 18. juni! Jeg leder helt febrilsk efter et godt link og har også sat nogle gode folk på sagen. Måske I ligger inde med et?
Indtil jeg er klar til at smide jer link, synes jeg, I skal nye den super seje optræden med nummeret Black Skinhead hos Saturday Night Live. Det kan godt være, den mand lider af storhedsvanvid, men jeg må sgu indrømme, at han indimellem (ret tit, faktisk) har noget at have det i. Holy sh*t, et fedt nummer!
Update: Hele albummet kan høres i sin fulde længde HER. God fornøjelse!
Dagens skud musikalsk velvære leveres af australske The Jezabels. Nummeret Mace Spray stammer fra EP'en "Dark Storm", der blev udgivet i 2010. Forsanger Hayley Marys vokal akkompagneres fornemt af let dramatiske toner. Perfekt lydtapet til min læsedag på altanen!
Bristiske Ellie Goulding har af flere omgange begejstret musikelskere verden over med hendes smukke og følsomme covers af andre kunstneres sange (favoritten er Elton Johns klassikerYour Song fra 1970), samtidig med, at hun også har lagt stemme til flere uptempo party-baskere (favoritten er her Under The Sheets (Chiddy Bang Remix)).
Nu har hun så kastet sig over et cover af sangen Tessellate, som indiekvartetten Alt-J står bag. Nummeret var at finde på deres album, "An Awesome Wave", fra år 2012. Nummeret var ikke et, jeg havde et nært forhold til, inden jeg gav mig i kast med Gouldings version, så jeg skal ikke kunne sige, hvilken indvirkning originalversionen ville have på mig. Jeg kan blot sige, at Gouldings version smyger sig ind under huden på mig, og at hendes underspillede, spæde stemme passer perfekt til den meget simple instrumentering. Virkelig fint og smukt. Den dystre video, der er skudt i Paris' skønne gader, er et perfekt visuelt tapet til sangen. Det går sgu bare op i en helhed. Jeg må desuden også meddele, at mit hjerte noget nær smeltede, da saxofonens henslængte trutteri tog form ca. 1:35 minutter inde i nummeret. Åh!
Hermed serveres en fuldfed og juicy søndagssnack direkte til din skærm; lad mig introducere dig for mr. Johnny Rain. Nyeste skud på den eksperimenterende og utroligt interessante elektroficerede R&B-scene. I februar i år udgav han "L.O.M. (Lullaby Of Machine)", der byder på en perlerække af fremragende numre, og det er nærliggende at få associationer til mastodonter som The Weeknd og Frank Ocean.
Rain er ligesom sine to kollegaer garant for gennemlækre produktioner med fokus på et markant og insisterende beat, sprød stemme og et tekstunivers, der kredser om kærlighed, stoffer og sex - på nummeret Cold War er der f.eks. eksplicit dirty talk for alle pengene med linjer som I'm just tryna make / Your pussy scream my name / You feel it in your tummy / I'm in it when you're cumming. Ba-daaa-bing, jackpot i sleezyness-barometret! Ikke desto mindre fungerer Rains musikalske univers fremragende. Det spænder mellem dyster melankoli på P∆R∆NOI∆, indestængt vrede på LLWH [extended version],til klare Frank Ocean'ske referencer på lovely hallucination, der klart er min favorit p.t.
Hele herligheden kan erhverves ganske gratis via Johnny Rains egen hjemmeside lige her. Smut dog ind og download straks, for fa'en!
I 2007 udgav Moloko-sangerinden Róisín Murphy hendes andet, og foreløbig sidste, soloalbum, nemlig "Overpowered". Stilen er elektronisk pop med fokus på lækre kompositioner og Murphys karakteristiske vokal. Referencerne til Moloko er tydelige, omend albummet er væsentlig mere poppet - tilsat en god portion funkyness. Det er dog pop med kant og personlighed, hvilket især høres på første singleudspil, Overpowered, samt baskeren You Know Me Better. Også henslængte Tell Everybody, dansevenlige Let Me Know samt Modern Timing er bestemt lyt værd. Pladens artwork er også utroligt lækkert og er klart mere interessant end langt de fleste andre udgivelsers visuelle udtryk.
I dag er det fars dag. Jeg er så heldig, at jeg har to fædre i form af en dejlig biologisk far og en ligeså dejlig stedfar, så for mig er der ekstra stor grund til at hylde denne dag. Har I husket at fortælle jeres far for nylig, at I elsker ham? Her er lidt far-relaterede tracks til anledningen.
Jeg havde fornøjelsen af at være til stede, da dygtige Emeli Sandé gav koncert i Store Vega d. 12. marts i år. Et er, at man kan lyde godt på en plade - noget andet er, når man formår at blæse salen væk med sin fantastiske stemme, og det var lige, hvad Sandé gjorde. Det var koldt uden for den mandag i marts, men samtlige publikummer i Vega fik varmen den aften. Nummeret, der gæstes af Naughty Boy, stammer fra debuten "Our Version Of Events", der røg på gaden sidste år.
Fleetwood Mac har tidligere været omkring bloggen som Ugens Album (her), og det er fra selvsamme album, "Rumours" fra 1977, dette fantastiske nummer stammer fra. Teksten er skrevet af bandmedlemmet Christine McVie, der har bidraget med nogle fremragende tekster i tidens løb - dette er blot ét af mange smukke lyriske mesterværker fra hendes hånd.
Lauryn Hill er jo efterhånden en legende inden for den klassiske R&B-reggae-inspirerede genre. Nummeret stammer fra hendes mesterværk af et album, "The Miseducation Of Lauryn Hill", som blev udgivet i 1998. Et album, jeg konstant vender tilbage til pga. hendes samfundsrevsende og evigt aktuelle tekster, fede beats og fremragende sang og rap. Hill kan nemlig begge dele: flowe på linje med de bedste mandlige rappere, og samtidig synge, så englende hviner i vilden sky. Jeg håber snart, at hun lader høre fra sig igen - andet end når det gælder skattesnyd, konkurs og fængsling, vel at mærke.
Ricky Hil er for mig en relativt ukendt musikalsk faktor, men hvad jeg ved er, at han hænger ud med en af mine yndlingsdrenge, nemlig Abel Tesfaye aka. The Weeknd. Det er vel noget nær et forsigtigt kvalitetsstempel, er det ikke?
For nylig fik jeg kendskab til et nummer fra hans debutalbum, "SYLDD" (står for "Support Your Local Drug Dealer" - så er bad boy-stemplet ligesom hjemme), hvorpå han gæstes af lige netop The Weeknd. Nummeret hedder Nomads og lægger sig rent musikalsk ganske tæt op ad Tesfayes lyriske og udtryksfulde univers. Ricky Hils melodiske og hæse rap fungerer overraskende godt (også i samspil med Tesfayes smukke stemme, som nærmest aldrig har lydt bedre end på dette nummer), og hans produktioner er på et niveau, hvor jeg godt gider lege med.
Er du blevet nysgerrig efter at høre mere, så kan "SYLDD" og diverse andre udgivelser downloades kvit og frit fra herrens hjemmeside her.
Jeg har knap nok fået hænderne af tastaturet fra mit seneste indlæg om den gode J. Cole - og wupti, så er der sgu igen nyt fra den virkelig-snart-pladeaktuelle herre.
Det drejer sig endnu engang om et udspil fra det album, vi er mange, der ser frem til udkommer d. 18. juni (i øvrigt samme dato, som Kanye West udgiver sit allerede nu ultrahypede album Yeezus - det bliver da i sandhed en god dag). Nummeret hedder Crooked Smile og gæstes af ingen ringere end den legendariske pigegruppe TLC, der altså åbenbart er noget nær genopstået og vist nok udgiver nyt album i løbet af 2013. Jeg tror, vi her har at gøre med et nummer, der i den grad kan få løftet stemningen til diverse sociale sammenkomster i løbet af sommeren. J.Cole er som altid i storform, og TLC's gæstevokaler i omkvædet er fængende og sing-a-long-venlige. Han gør det sgu igen... igen-igen.
Angel Haze er tilbage med første udspil fra det kommende debutalbum, der har fået titlen "Dirty Gold". Nummeret hedder No Bueno og frøken Haze viser ligeså mange kløer som sædvanlig og sparer bestemt ikke på bitcheriet. Den kvinde kan sgu rappe! Hvad siger I til det nye track?
Ulige Numres hymne til København er stadig en af mine favoritter, når solen skinner og smilet er stort. Nummeret er for mig lig med sommer. Nu er bandet så tilbage med et nyt nummer, Blå,som er forløber for bandets debutalbum, der udkommer til august. Hvad synes I om bandets lidt mere rockede lyd?
Der findes intet bedre, end når lydtapetet matcher sindsstemningen på sådan en søvnig søndag som i dag. Aimee Manns lille perle af et nummer, How Am I Different, er for mig indbegrebet af søndag. Det er underspillet, sårbart og uendeligt smukt. Nummeret stammer fra 52-årige Manns album "Bachelor No. 2 or, the Last Remains of the Dodo" (mundret titel, hva?) fra år 2000. Nogen kan måske genkende nummeret fra tv-serien Girls? Det bliver ihvertfald spillet helt til sidst i episode 17 i anden sæson, hvor det, lige som nu, passer perfekt til stemningen.
Når man vågner med hardcore og dumme tømmermænd, så er det rart at blive konfronteret med nyt fra en af mine ultimative yndlingsrappere; ingen ringere end det lyriske vidunderbarn J. Cole. Han er ganske enkelt en af de bedste rent tekstmæssigt, hvis I spørger mig. Derudover sidder hans flow altid lige i skabet. What's not to like?
18. juni rammer hans næste udgivelse, "Born Sinner", og jeg glæder mig fandme (har tidligere teaset for release her). Niggaz Know, som ramte nettet for et par dage siden, hæver bestemt forventningerne. Wow... den mand, altså.
