Ugens album: The Velvet Rope

Ugens album blev udgivet i 1997 kort inden, jeg fylde 9 år. Det stod på min ønskeliste og mine øjnene glimtede af begejstring, da jeg flåede papiret af, og dette cover mødte mit syn. Hvor lækkert er det ikke? Det er til stadighed et af mine yndlingscovers af alle, jeg har stiftet bekendtskab med gennem årene. Sårbart, råt og æstetisk skønt. Samme følelsen gælder i øvrigt den musikalske del, naturligvis. Kunstneren bag albummet er ingen ringere end Janet Jackson. Denne udgivelse er muligvis ikke hendes største salgsmæssige triumf gennem tiden, men ikke desto mindre vil jeg vove at påstå, at det er den største succes rent kunstnerisk. Jeg er på ingen måde en generel fan af Janet Jackson, men jeg er i den grad fan af The Velvet Rope.
Numrene smyger sig afsted med lige dele pop, R&B og eksperimenterende elementer. Jacksons stemme skifter mellem at være spæd og sårbar til at være vred, hidsig og indebrændt. Albummet byder på så mange følelser, at det halve kunne være nok. Liderlighed, svigt, glæde, angst. Det hele er der. Samlet på ét album. Det er ikke for sjov, at albummet har været en favorit i snart 16 år. Jeg har i et tidligere indlæg fremhævet den smertefulde breakup-sang What About, men kan herudover varmt anbefale hårdtslående Velvet Rope, bastunge Go Deep og ikke mindst Got 'Til It's Gone, der gæstes af Q-Tip og ingen ringere end Joni Mitchell. De to sidstnævnte kan I fornøje jer med neden for.