3 til anledningen: Eurovision Song Contest

Udover at vejret i disse dage arter sig mere end almindeligt godt (halle-fucking-luja), så er der også en elsket, hadet, omdiskuteret, legendarisk, kitschet, fantastisk, sjov... YOU NAME IT.. musikalsk sangkonkurrence kørende lige ovre i Malmö. Det er nemlig i disse dage, at Eurovision Song Contest løber af stablen med først semifinaler og dernæst den store finale på lørdag. Konkurrencen har kørt siden 1956, og der er godt nok blevet kørt en del forskelligartet musik gennem maskineret i løbet af årene.
På den ene side synes jeg, at det er ét stort cirkus og studie i dårlig smag, og alligevel kan jeg ikke lade være med at se det. Jeg får det vildeste sus, når et deltagerland formår at få hele salen med under deres performance, og ligeså, når de fuldstændigt maniske fans og tilskuere går i pop-ekstase foran scenen. Det er sgu musikalsk omfavnelse på den dejligste måde, man kan forestille sig. Fuck, om 90 procent af musikken er piv-elendig - den aura og den stemning, der er omkring hele showet, gør det hele for mig. Neden for har jeg samlet tre af mine yndlingsnumre gennem tiden - der er både lidt sjovt og lidt godt. Og lidt midt i mellem. Hvad er jeres holdning til sangkonkurrencen? Er det musik-prolleri for alle pengene, eller er alle haters bare musiksnobbede?

Svenske Loreens vindersang fra sidste år, Euphoria, kan jeg stadig ikke få armene ned over! Det var med det samme et hit i min omgangskreds, og det er stadig en sang, der får de fleste ud på dansegulvet, når promillen har nået et lækkert højt niveau. Det omkvæd er virkelig svært ikke at trippe totalt til. Desuden er jeg vild med, at sceneshowet var dystert og skrabet og ikke er fyldt med de klichéfyldte letpåklædte korsangerinder. Stilfuldt og modigt. Euphoooooriiiiaaaa, forever, 'till the end of time!

I 2010 stillede Frankrig op med Allez! Ola! Olé! af en fyr, der kaldte sig Jessy Matador. Jeg har valgt en video, der viser sceneshowet, da det totalt var det, jeg faldt for. Jessy og alle hans venner vælter rundt på scenen, laver dirty samleje-moves og giver den max gas. Sangen er catchy og über-kitcshet, og min grand prix-gale veninde og mig sætter ind imellem sangen på, når vi skal have stemningen i top til en våd aften. I samme kitschede genre finder man bl.a. rumænske Mihai Traistariu, der i 2006 stillede op med dance-baskeren Tornero (den dag i dag stadig en af mine festfavoritter - musikvideoen byder på mandefalset, farlige slanger, gøglere og similibesatte T-shirts). Jeg elsker seriøst den slags grand prix-musik!

Så ryger vi så lidt tilbage i tiden og har her at gøre med en vaskeægte klassiker, som ægteparret Grethe og Jørgen Ingmann leverede på smuk og afdæmpet vis. Dette nummer skaffede Danmark den første sejr i showet (anden og hidtil seneste sejr fik vi med Olsen Brødrenes triumf i år 2000 med Fly On The Wings Of Love). Nummeret er tidløst, lækkert og et, jeg elsker at sætte på en stilfærdig søndag formiddag.