Jeg har tidligere ytret min begejstring for R&B-opkomlingen Elijah Blake, og nu er der heldigvis nyt fra herren igen. Denne gang er han teamet up med en af mine yndlinge, J. Cole (utroligt hvor meget han figurerer på bloggen for tiden, egentlig) et track, som jeg næsten ikke kan få armene ned over. Det holder seriøst! Catchy, sommerlækkert og fyldt med laber nougat-falset. Jeg holder det kort, så jeg kan komme tilbage til mit speciale, men jeg vil bare sige: I LIKE! Hvad synes I?
Okay, hvad gør man, når man er fanget foran computeren samtidig med, at Roskilde Festivals sidste musikdag brager derudad? Det er selvsagt ret så svært at undgå information, blærefotos på Facebook/Instagram og indslag i snart taget alle medier pga. journalister, der skulle forestille at være på arbejde, men i virkeligheden bare drikker lunkne fadøl ligesom alle andre, men har det privilegium, at de har lækre toiletter og backstage-adgang. Kan I fornemme min bitterhed? Well, den røg sig lige en tur, da jeg her til aften fik nys om, at Miguels koncert blev livestreamet direkte fra Arena. Crooner-koncert direkte på min computer. Jaaaaaa! Miguel var et af de navne, jeg har ærgret mig rigtig meget over at gå glip af, så jeg blev mildt sagt ovenud lykkelig, da det gik op for mig, at jeg kunne få en det-er-næsten-som-at-være-der-selv-oplevelse hjemme i min stue. Og det var det vitterligt. Som at være der selv, altså.
Lyden var fremragende, den lille mand sang og gik i falset, som om det gjaldt hans liv og han gramsede sig selv tilpas mange gange på overkroppen til, at jeg ikke kunne undlade at småhvine for mig selv. Miguel havde det for lækkert over sig selv. Miguel havde det for lækkert med publikum - så lækkert, at han på et tidspunkt, under publikums obligatoriske "vi svajer allesammen lidt synkront med armene"-session, hev sin telefon frem og optog en lille sekvens oppe fra scenekanten. Er spændt på, om den mon er at finde på hans Instagram-profil en af dagene?
Miguel endte i bar mave, pigehvinene ville ingen ende tage, han gav smagsprøver på sine sexylicious dansemoves, sang om engangsknald, den perfekte kvinde, tissekoner og om man kunne lide stoffer/kærlighed. Og han gjorde det med overbevisning. Fuldendt koncertoplevelse leveret direkte til lille bitter, specialeskrivende dames computer. Aftenen blev lige hævet et niveau. Når man nu ikke selv kunne være der, så var dette klart second best.
Var der nogen af jer, der var så heldige at opleve den kære Miguel live på Arena søndag aften? Og hvordan har Roskilde ellers været - bedste optræden, in your opinion? Tell me, tell me!
Slutter lige dagen af med mit favoritnummer fra den kære Miguel. Gæsterap fra yndlings-Cole. Et nummer, som han rent faktisk også optrådte med på Arena - dog uden J. Cole. Stammer fra albummet af samme navn, "All I Want Is You", fra 2010. God søndag derude!
Yay, god nyhed fra morgenstunden! Aluna Francis og George Reid, der tilsammen udgør duoen AlunaGeorge, gæster Lille Vega d. 5. november i år. Billetsalget begynder på fredag, d. 5. juli kl. 10:00 via Vegas hjemmeside og Billetlugen. Ses vi?
Duoen udsender desuden det længe ventede debutalbum, "Body Music", d. 29. juli, som man meget passende kan skamlytte til som opvarmning til koncerten i efteråret. Indtil albummet er ude, så kan I dog fornøje jer med et af mine favoritter fra den labre duo. Den underspillede og smukke Your Drums, Your Love.
Beklager den ret så døsige aktivitet herinde på bloggen for tiden. Sagen er den, at jeg sidder og kæmper med mit speciale, som skal afleveres om præcis én måned - så der er selvsagt kul på i bestræbelserne på at blive færdig. Jeg håber, I bærer over med mig. Jeg lover at vende stærkt tilbage på den anden side!
Mens de fleste i min omgangskreds så småt drager på ferie sydpå eller ligger i telt og drikker lunkne øl på Roskilde Festival, så sidder jeg troligt og høvler løs på tasterne på min skrantende computer. Med misundelsen malet i ansigtet. Jeg prøver dog at holde modet oppe med god musik. Fornøjer mig med at surfe efter nye og sprøde toner, men nyder lige så meget at dykke ned i gemmerne og finde gamle numre, jeg havde glemt, overhovedet fandtes. Sådan var det, da jeg tidligere i dag genfandt BoomKAT's Wastin' My Time, der stammer fra albummet "Boomkatalog.One" fra 2003. Taryn Mannings karakteristiske stemme smyger sig kælent igennem nummeret, der, hver gang, jeg lytter til det, kravler lige langt ind under huden på mig. Titlen og selve sangens tematik passer egentlig meget godt på min tilstand. Sidder ét sted, ville ønske, jeg var et andet. Ønsker mig ud i verden, ud over stepperne. Føler lidt, jeg spilder min tid. Sidder bare foran computeren og forsøger at være klog. Jeg skal dog huske at nyde den sidste tid som studerende og studie-"ung". Snart er jeg voksen. Sådan helt officielt jeg-er-færdiguddannet-og-skal-have-et-rigtigt-job-voksen. Måske er det meget fint lige at "spilde" lidt mere tid på det der speciale.
Hold da op, den seneste uge i musikverdenen har da godt nok været præget af en vis mr. West, hvad? Først føder Kanyes dame, den famøse realitydiva, Kim Kardashian, parrets første barn en hel måned før tid d. 15. juni. Den lille pige kom, ganske som rygterne længe har påstået, til at bære det lidet flatterende navn, North West - tal lige om ekshibitionistisk navngivning! Nærmest samtidig leakede hans allerede svært hypede og længe ventede album, "Yeezus". Sjældent har et album skabt så meget omtale i hiphopverdenen!
Albummet er ikke blevet promoveret via din traditionelle singler, men derimod blot på alternativ markedsføring og veltilrettelagte mediestunts som f.eks. "New Slaves"-videoerne, der blev vist på udvalgte bygninger i 66 byer verden over. Klog, innovativ og interessant markedstænkning.
Nu har albummet så officielt været ude i en uges tid, og det har roteret på min musikafspiller i heftig stil. I begyndelsen var jeg en smule chokeret - "hvad fanden er det for en lyd, Kanye lægger for dagen"? Jeg må dog sige, at albummet vokser på mig ved kontinuerlige gennemlyt. "Yeezus" som konceptalbum er modigt og Kanye må siges at fastholde titlen som en af de mest fremadskuende og nytænkende hiphopartister i det musikalske landskab i de seneste mange, mange år. Det er måske ikke altid lige kønt, ikke altid lige radiovenligt, men Kanyes insisterende forsøg på at rykke grænser for, hvad hiphop kan og skal være, er modig. Og nødvendig. Albummet kredser om eksistentialisme, race-tematikker og musikalsk ofring, som "Yeezus" måske skal ses som?
Et af mine favoritnumre fra albummet er Blood On The Leaves, der sampler Billie Holidays ikoniske racismerevsende klassiker Strange Fruit fra 1939. Lyt til den, nyd den og pløj jer så igennem resten af albummet.
De fleste større internationale såvel som nationale medier har omtalt eller anmeldt albummet efter bedste evne. Jeg synes dog, at den mest gennemarbejdede og dybdegående anmeldelse er at finde HER. Læs og lad jer imponere over yderst solidt anmelderarbejde.
En af mine helt store musikalske favoritter fra 90'erne er Blackstreets No Diggity (stammer fra albummet "Another Level" fra 1996). Den britiske duo, Bondax, har twistet lidt på nummeret og resultatet er blevet et nummer med et lækkert elektronisk touch. Og yderst dansable toner. Helt klart et track, jeg vil smide på inden kommende byture! Nummeret kan desuden downloades kvit og frit fra duoens Soundcloud lige HER.
Det er lørdag nat, og jeg sidder i min seng i joggingbukser og med computeren på skødet. Klasker febrilsk i tastaturet og prøver at opfinde den dybe tallerken i forbindelse med mit speciale. Jeg føler mig ret gammel og grå og semi-voksen og alt det kedelige, jeg ikke gider at være. Sidder og kigger længselsfuldt ud gennem vinduet. Kigger ned på mine jævnaldrende, der beruset af livet og øl sejler rundt ude på gaden i et skib bygget på lykkerus. Sukker lidt. Vender så betuttet tilbage til mit speciale. Pludselig gør kroppen dog en sitrende gestus. Det danske band Mew smyger sig ydmygt ud gennem mine skrattende computerhøjtalere. Tonerne af Saliva er netop begyndt at lyde, og Jonas Bjerres sarte og fine vokal duellerer mod den legesyge og lunefulde trompet. Mine nedadvendte mundviger ændres omgående til et nostalgisk smil. Tænk, at shufflemode giver mig denne fantastiske sang netop nu, hvor livet virker lidt enerhverende og i tomgang. En af mine favoritsange sådan cirka for evigt. Dette fine, skrøbelige stykke musik helt tilbage fra år 2000 og albummet "Half The World Is Watching Me". Lørdag aften hjemme under dynen er nu okay.
Dagens skud musikalsk velvære leveres af australske The Jezabels. Nummeret Mace Spray stammer fra EP'en "Dark Storm", der blev udgivet i 2010. Forsanger Hayley Marys vokal akkompagneres fornemt af let dramatiske toner. Perfekt lydtapet til min læsedag på altanen!
Bristiske Ellie Goulding har af flere omgange begejstret musikelskere verden over med hendes smukke og følsomme covers af andre kunstneres sange (favoritten er Elton Johns klassikerYour Song fra 1970), samtidig med, at hun også har lagt stemme til flere uptempo party-baskere (favoritten er her Under The Sheets (Chiddy Bang Remix)).
Nu har hun så kastet sig over et cover af sangen Tessellate, som indiekvartetten Alt-J står bag. Nummeret var at finde på deres album, "An Awesome Wave", fra år 2012. Nummeret var ikke et, jeg havde et nært forhold til, inden jeg gav mig i kast med Gouldings version, så jeg skal ikke kunne sige, hvilken indvirkning originalversionen ville have på mig. Jeg kan blot sige, at Gouldings version smyger sig ind under huden på mig, og at hendes underspillede, spæde stemme passer perfekt til den meget simple instrumentering. Virkelig fint og smukt. Den dystre video, der er skudt i Paris' skønne gader, er et perfekt visuelt tapet til sangen. Det går sgu bare op i en helhed. Jeg må desuden også meddele, at mit hjerte noget nær smeltede, da saxofonens henslængte trutteri tog form ca. 1:35 minutter inde i nummeret. Åh!
Hermed serveres en fuldfed og juicy søndagssnack direkte til din skærm; lad mig introducere dig for mr. Johnny Rain. Nyeste skud på den eksperimenterende og utroligt interessante elektroficerede R&B-scene. I februar i år udgav han "L.O.M. (Lullaby Of Machine)", der byder på en perlerække af fremragende numre, og det er nærliggende at få associationer til mastodonter som The Weeknd og Frank Ocean.
Rain er ligesom sine to kollegaer garant for gennemlækre produktioner med fokus på et markant og insisterende beat, sprød stemme og et tekstunivers, der kredser om kærlighed, stoffer og sex - på nummeret Cold War er der f.eks. eksplicit dirty talk for alle pengene med linjer som I'm just tryna make / Your pussy scream my name / You feel it in your tummy / I'm in it when you're cumming. Ba-daaa-bing, jackpot i sleezyness-barometret! Ikke desto mindre fungerer Rains musikalske univers fremragende. Det spænder mellem dyster melankoli på P∆R∆NOI∆, indestængt vrede på LLWH [extended version],til klare Frank Ocean'ske referencer på lovely hallucination, der klart er min favorit p.t.
Hele herligheden kan erhverves ganske gratis via Johnny Rains egen hjemmeside lige her. Smut dog ind og download straks, for fa'en!
Ricky Hil er for mig en relativt ukendt musikalsk faktor, men hvad jeg ved er, at han hænger ud med en af mine yndlingsdrenge, nemlig Abel Tesfaye aka. The Weeknd. Det er vel noget nær et forsigtigt kvalitetsstempel, er det ikke?
For nylig fik jeg kendskab til et nummer fra hans debutalbum, "SYLDD" (står for "Support Your Local Drug Dealer" - så er bad boy-stemplet ligesom hjemme), hvorpå han gæstes af lige netop The Weeknd. Nummeret hedder Nomads og lægger sig rent musikalsk ganske tæt op ad Tesfayes lyriske og udtryksfulde univers. Ricky Hils melodiske og hæse rap fungerer overraskende godt (også i samspil med Tesfayes smukke stemme, som nærmest aldrig har lydt bedre end på dette nummer), og hans produktioner er på et niveau, hvor jeg godt gider lege med.
Er du blevet nysgerrig efter at høre mere, så kan "SYLDD" og diverse andre udgivelser downloades kvit og frit fra herrens hjemmeside her.
Jeg har knap nok fået hænderne af tastaturet fra mit seneste indlæg om den gode J. Cole - og wupti, så er der sgu igen nyt fra den virkelig-snart-pladeaktuelle herre.
Det drejer sig endnu engang om et udspil fra det album, vi er mange, der ser frem til udkommer d. 18. juni (i øvrigt samme dato, som Kanye West udgiver sit allerede nu ultrahypede album Yeezus - det bliver da i sandhed en god dag). Nummeret hedder Crooked Smile og gæstes af ingen ringere end den legendariske pigegruppe TLC, der altså åbenbart er noget nær genopstået og vist nok udgiver nyt album i løbet af 2013. Jeg tror, vi her har at gøre med et nummer, der i den grad kan få løftet stemningen til diverse sociale sammenkomster i løbet af sommeren. J.Cole er som altid i storform, og TLC's gæstevokaler i omkvædet er fængende og sing-a-long-venlige. Han gør det sgu igen... igen-igen.
Der findes intet bedre, end når lydtapetet matcher sindsstemningen på sådan en søvnig søndag som i dag. Aimee Manns lille perle af et nummer, How Am I Different, er for mig indbegrebet af søndag. Det er underspillet, sårbart og uendeligt smukt. Nummeret stammer fra 52-årige Manns album "Bachelor No. 2 or, the Last Remains of the Dodo" (mundret titel, hva?) fra år 2000. Nogen kan måske genkende nummeret fra tv-serien Girls? Det bliver ihvertfald spillet helt til sidst i episode 17 i anden sæson, hvor det, lige som nu, passer perfekt til stemningen.
Når man vågner med hardcore og dumme tømmermænd, så er det rart at blive konfronteret med nyt fra en af mine ultimative yndlingsrappere; ingen ringere end det lyriske vidunderbarn J. Cole. Han er ganske enkelt en af de bedste rent tekstmæssigt, hvis I spørger mig. Derudover sidder hans flow altid lige i skabet. What's not to like?
18. juni rammer hans næste udgivelse, "Born Sinner", og jeg glæder mig fandme (har tidligere teaset for release her). Niggaz Know, som ramte nettet for et par dage siden, hæver bestemt forventningerne. Wow... den mand, altså.
Hermed introduceres en lækker soul-poppet frøken fra det britiske. 21 år gammel er hun og hendes navn er Lulu James. Nummeret, jeg vil præsentere jer for, hedder Closer, og er et, jeg sådan helt tilfældigt faldt over på en af mine mange surfer-ture gennem musikalske universer på internettet. Hun har fat i noget her! You like?
Danske Quadron har gjort lidt af et scoop på nummeret Better Off, der er at finde på EP'en "Avalanche" med release 4. juni. Nummeret gæstes nemlig af ingen ringere end the rising rapstar, Kendrick Lamar. Compton-stjernen leverer et rim til nummeret, der med sangerinde Coco Maja Hastrup Karshøjs kælne vokal og det dertilhørende vuggende beat, unægtelig får tankerne hen på en semi-lummer aften i soveværelset. På den gode måde, selvfølgelig. Jeg kan fandme li', hvad jeg hører!
For nogen tid siden faldt jeg over nummeret Mental Picture og var med det samme solgt. Men hvem var det nu egentlig, der stod bag? Øjensynligt et band ved navn Billow, kunne jeg umiddelbart lige læse mig frem til. Men hvem var det så? Bandet viste sig at være dansk (fedt!) og bestå af syv seje mennesker med Bashir Billow i front og som vokalmester. Tjek bandets facebookside ud her. Mental Picture er super funky og hver gang, jeg hører nummeret, får jeg lyst til at indtage et dansegulv og svinge manisk med alle lemmer på min krop. Bashir Billows melodiske rap og smørsang går rent ind. Intet mindre. Billow er klart et band, jeg vil holde et vågent øje med i fremtiden!
Kender I de dage, hvor man bare har lyst til at give fingeren til verden? Well, sådan en dag har jeg i dag. Hvilken kunstner er bedre til at repræsentere en semi-sur ung studine på en regnvejrsvåd søndag i slutningen af maj? Mr. Yeezy himself, selvfølgelig - kongen af arrogance, selvfedhed og eminent musik!
I 2012 udsendte Kanyes pladeselskab, GOOD Music, albummet "Cruel Summer" med numre af en masse af hans hjemmedrenge og venner med tilknytning til selskabet, bl.a. Jay-Z, John Legend, Pusha T m.fl. Dette nummer er fra selv samme album og gæstes af den legendariske flødecrooner R. Kelly og den unge Harlem-rapper/sangerinde Teyana Taylor. Det er storladent, krydret med bongotrommer og fuck-da-lige-verden-tekster. Har uden tvivl gjort min semi-trælse dag en pæn sjat bedre. Tak, Kanye, du er sgu en guttermand.
Let me see you put your middle fingers up
To the world, I made up my mind
I'm doin' things my way, I'm burnin' shit down tonight
I'm doin' things my way, it's my way or the highway
Fredagsforkælelse til folket! München-baserede Claire leverer en solid omgang elektropop med kant, der ledes fornemt af sangerinden Josie-Claire Bürkles fine vokal. Nummeret Pioneers stammer fra EP'en "The Empire", der blev udgivet sidste år.Er man interesseret, kan nummeret downloades ganske gratis og lovligt via denne hjemmeside.
NB! Det er titlen på Youtube-videoen, der er ukorrekt - nummeret hedder retteligt Pioneers.
Leah LaBelle er relativt ukendt herhjemme - og det er hun sgu egentlig også stadig i USA, hvor hun til daglig slår sine folder. Hun har dog på sit seneste og kun andet single-udspil allieret sig med ingen ringere end Pharrell Williams, og det er der blevet et ganske catchy nummer ud af. Det bouncy og groovy beat skriger jo PHARRELL ud over det hele, eller er det bare mig?
For ni år siden var en meget ung LaBelle inde omkring talentshowet American Idol, men vandt altså ikke. Sidenhen har hun arbejdet hen mod en musikkarriere, blandt andet ved at fungere som bakcupsangerinde for flere af de store R&B- og pop-artister i USA, bl.a. Keri Hilson, Jordin Sparks og det famøse drengeband Jonas Brothers. I 2011 signede LaBelle med Epic Records og indgik samtidig samarbejder med Jermaine Dupris So So Def Recordings og Pharrell Williams' relativt nye selskab I Am Other. Måske en ny R&B-stjerne er født?
Fredagsforkælelse til folket! München-baserede Claire leverer en solid omgang elektropop med kant, der ledes fornemt af sangerinden Josie-Claire Bürkles fine vokal. Nummeret Pioneers stammer fra EP'en "The Empire", der blev udgivet sidste år. Er man interesseret, kan nummeret downloades ganske gratis og lovligt via 