Hermed serveres en fuldfed og juicy søndagssnack direkte til din skærm; lad mig introducere dig for mr. Johnny Rain. Nyeste skud på den eksperimenterende og utroligt interessante elektroficerede R&B-scene. I februar i år udgav han "L.O.M. (Lullaby Of Machine)", der byder på en perlerække af fremragende numre, og det er nærliggende at få associationer til mastodonter som The Weeknd og Frank Ocean.
Rain er ligesom sine to kollegaer garant for gennemlækre produktioner med fokus på et markant og insisterende beat, sprød stemme og et tekstunivers, der kredser om kærlighed, stoffer og sex - på nummeret Cold War er der f.eks. eksplicit dirty talk for alle pengene med linjer som I'm just tryna make / Your pussy scream my name / You feel it in your tummy / I'm in it when you're cumming. Ba-daaa-bing, jackpot i sleezyness-barometret! Ikke desto mindre fungerer Rains musikalske univers fremragende. Det spænder mellem dyster melankoli på P∆R∆NOI∆, indestængt vrede på LLWH [extended version],til klare Frank Ocean'ske referencer på lovely hallucination, der klart er min favorit p.t.
Hele herligheden kan erhverves ganske gratis via Johnny Rains egen hjemmeside lige her. Smut dog ind og download straks, for fa'en!
Ricky Hil er for mig en relativt ukendt musikalsk faktor, men hvad jeg ved er, at han hænger ud med en af mine yndlingsdrenge, nemlig Abel Tesfaye aka. The Weeknd. Det er vel noget nær et forsigtigt kvalitetsstempel, er det ikke?
For nylig fik jeg kendskab til et nummer fra hans debutalbum, "SYLDD" (står for "Support Your Local Drug Dealer" - så er bad boy-stemplet ligesom hjemme), hvorpå han gæstes af lige netop The Weeknd. Nummeret hedder Nomads og lægger sig rent musikalsk ganske tæt op ad Tesfayes lyriske og udtryksfulde univers. Ricky Hils melodiske og hæse rap fungerer overraskende godt (også i samspil med Tesfayes smukke stemme, som nærmest aldrig har lydt bedre end på dette nummer), og hans produktioner er på et niveau, hvor jeg godt gider lege med.
Er du blevet nysgerrig efter at høre mere, så kan "SYLDD" og diverse andre udgivelser downloades kvit og frit fra herrens hjemmeside her.
Inden længe er der nyt album fra Abel Tesfaye aka. The Weeknd. Albummet kommer til at hedde "Kiss Land", og for et par dage siden droppede den canadiske r&b-wonderkid så en næsten otte minutter lang single med selv samme titel. Der er endnu ingen releasedato for det kommende album, men mon ikke, det er lige op over, nu vi har fået første velproducerede single? Indtil da kan man da nyde de nye toner, som lover ganske godt for det nye udspil!
Hej derude! Beklager stilheden den seneste uge, men jeg har lige været et tiltrængt smut i udlandet og besluttede at droppe alt, der hed bloggeri og musiknørderi i den lille uge, jeg var afsted. Nu er jeg til gengæld tilbage med fornyet blod på tanden. Sommeren er vist også tilbage - 20 grader, mand. Havde aldrig troet, at denne her tid ville komme igen. Blev derfor inspireret til at fyre op for tre yndlingsnumre, der kredser om emnet sol og sommer. Enjoy!
Sunshine var det danske band Ginger Ninjas første single, og må også siges at være den mest succesfulde af slagsen. Nummeret ramte de danske radiostationer i juni 2009 og passede perfekt som et kækt og dansevenligt sommerhit. Senere blev nummeret efterfulgt af debutalbummet "Wicked Map" i 2010 - et album, der i sin tid blev mødt med stor begejstring fra undertegnede og som bød på flere ørehængere. Havde desuden fornøjelsen af at opleve bandet live flere gange, og energien og spilleglæden var storsmittende på publikum. Siden har der været stille fra drengene, der dog efter sigende arbejder på et nyt album. Indtil da kan man da heller ikke andet end at nyde denne boblende glædesperle af en sang.
The Weeknd er en af mine helt store musikalske darlinger, og det har han været i et par år efterhånden. Unge Abel Tesfaye, der gemmer sig bag kunstnernavnet, kan noget med at strikke stemningsmættede beats og en dragende vokal sammen til noget, der bliver helt og aldeles fremragende. Dette nummer er ingen undtagelse. Till Dawn (Here Comes The Sun) stammer fra debuten, "Triology", der blev udgivet sidste år. Albummet bestod af en samling af tidligere udgivne mixtapes, "House Of Balloons", "Thursday" og "Echoes Of Silence" (alle fra 2011) og derudover tre spritnye bonustracks. Dette nummer er et af disse bonustracks og blev straks en af mine favoritter på iPod'en. Den unge canadier er en vaskeægte hitmager, der er ingen andre måder at kategorisere ham på.
Vi har på dette nummer at gøre med en rising star. Angel Haze hører til den sjældne race, der går under navnet "kvindelige rappere, der rent faktisk rapper godt og seriøst". For nok spyttede Nicki Minaj de vildeste rim på Kanye Wests Monster (starter ca. 3:40), men derudover synes jeg, hendes teknik drukner i dancedunkerier og tyggegummipop, hvilket jeg desværre synes, er en tendens, der er at spore hos mange kvindelige rappere. Angel Haze er en slagkraftig ung rapper født i Michigan, der har noget på hjerte. Nummeret her stammer fra mixtapet "Reservation", der blev udgivet i juli 2012 og indeholdt en håndfuld helt fabelagtige numre (udover Hot Like Fire kan bl.a. nævnes New York, Werkin' Girls og Castle On A Cloud). Haze har en fænomenal teknik, fremragende tekster og en fed lyd bag sig. Klart et bekendtskab, man kan håbe på bliver udvidet i form af flere udgivelser i fremtiden.
Jeg er overordentlig begejstret for den unge canadiske R&B-reformist Abel Tesfaye, der går under kunstnernavnet The Weeknd. Derfor var det også med en vis skepsis, at jeg satte mig ned og besluttede mig for at give Dillons bud på sangen Echoes Of Silence, der stammer fra mixtapet af samme navn fra 2011,et forsøg. Jeg må dog sige, at hun slipper ret godt fra det, idet hun formår at fange den sorgfulde, smertefulde stemning, som The Weeknd er så eminent til at tilføre sine sange. Rent musikalsk lægger Dillons fortolkning sig meget tæt op ad The Weeknds, men hun formår alligevel at tilføre sin egen sårbarhed og personage til nummeret. Det er ret godt klaret, synes jeg, idet The Weeknd ellers i mine øjne er et ganske unikt projekt rent musikalsk, som det er nærmest umuligt at bide skeer med.
Brasilianskfødte Dillon, der lige nu huserer i Berlin, er ganske ukendt på disse danske kanter, men jeg håber bestemt at høre mere til hende i fremtiden. Indtil da kan I nyde hendes smukke fortolkning neden under - og bagefter give originalnummeret et lyt også. Det er det værd.
