Den kun 19-årige rapper Earl Sweatshirt, der blandt andet slår sine folder sammen med resten af crewet i hiphopkollektivet Odd Future Wolf Gang Kill Them All, er snart på gaden med debutalbummet "Doris" (det hedder det altså!), omend der stadig ikke er nogen officiel fast udgivelsesdato. Han har dog beriget os med flere teasere, der bestemt formår at fylde ventetiden ud - tjek de to forgående udspil Chum og Whoa ud i indlægget her. Nu er der så nyt fra den kære Earl, der i anledningen har allieret sig med ligeledes unge Mac Miller, der dog trods alt kan "bryste" sig af en alder på 21 år. Beatet er søvnigt, og ligeså er de to herrers rap. Snøvlerap, kan det vel sagtens kategoriseres som. Jeg synes dog ikke, at nummeret er helt ueffent, omend jeg nok må kategorisere det som det svageste af de hidtil tre, der udgør fundamentet for den kommende udgivelse. Hvad synes I?
Viser opslag med etiketten Odd Future Wolf Gang Kill Them All. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Odd Future Wolf Gang Kill Them All. Vis alle opslag
søndag den 26. maj 2013
søndag den 12. maj 2013
Crazy-crew til København i juni
Missede du den efterhånden legendariske koncert på Roskilde Festival i 2011? Tyler, The Creator i kørestol, kaos på scenen, ulovlig crowdsurfing, kappet strøm og en tyk hashtåge. Det går muligvis ikke helt så meget ud af en tangent, når OFWGKTA gæster Store Vega d. 27. juni i år, men man har måske lov at håbe, haha. Billetsalget starter i morgen kl. 10 og billetter kan erhvervs via Billetnet til 225 kr. stykket.
Abonner på:
Opslag (Atom)