Viser opslag med etiketten Kendrick Lamar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kendrick Lamar. Vis alle opslag

mandag den 27. maj 2013

Quadron & Lamar i hedt samarbejde

Danske Quadron har gjort lidt af et scoop på nummeret Better Off, der er at finde på EP'en "Avalanche" med release 4. juni. Nummeret gæstes nemlig af ingen ringere end the rising rapstar, Kendrick Lamar. Compton-stjernen leverer et rim til nummeret, der med sangerinde Coco Maja Hastrup Karshøjs kælne vokal og det dertilhørende vuggende beat, unægtelig får tankerne hen på en semi-lummer aften i soveværelset. På den gode måde, selvfølgelig. Jeg kan fandme li', hvad jeg hører!


tirsdag den 14. maj 2013

Nyt fra sødmefuld Solange

Solange har i en del år stået i skyggen af hendes berømmede og succesfulde storesøster (til dem, der ikke er helt med, er det ingen ringere end Beyoncé). Nu virker det imidlertid som om, hun så småt er ved at få hul igennem. Den fremragende single Losing You og EP'en "True" fra senefteråret 2012 har været et skridt i den rigtige retning. 
På dette nummer har Solange allieret sig med et af de hotteste navne inden for hiphop-genren lige pt., nemlig Compton-rapperen Kendrick Lamar. Nummeret stammer oprindeligt fra tidligere omtalte EP, men udkommer altså nu i en ny udgave tilsat lidt refleksive rim af mr. Lamar. Jeg er ret begejstret for tracket, der starter lækkert med det tørre og pirrende beat, og siden hen akkompagneres rigtig lækkert af Solanges sødmefulde stemme. Giv det et lyt!




torsdag den 25. april 2013

Ugens album: Sailing Soul(s)

Jhené Aiko er blevet nævnt op til flere gange her på bloggen (HER og HER), og det er der en helt naturlig årsag til: Aiko er en kvinde, man bør lægge mærke til på fremtidens R&B-scene. Hendes spæde, blide stemme byder op til en sfærisk omgang R&B, der brydes af stramme produktioner og tunge beats. 
I foråret 2011 smed Aiko mixtapet "Sailing Soul(s)" på gaden, der bød på et væld af gæsteoptrædender fra flere prominente navne, heriblandt Drake, Kendrick Lamar, Kanye West og Miguel. Sikke et lineup! 
Albummet er i den grad repræsentativt for de nye tendenser inden for R&B-genren, nemlig mere eksperimenterende produktioner og alternative vokalarrangementer. Jeg kan lide, hvad jeg hører. Mon I også kan? Det kan I selv tage stilling til via DETTE LINK, hvor det via Jhené Aikos egen hjemmeside kvit og frit er muligt at downloade det fulde mixtape. Læg særligt mærke til numrene Sailing NOT Selling (med rap af Kanye West) og My Mine, der må kategoriseres som mine favoritter - i stærk konkurrence med Hoe, der gæstes af Miguel og Gucci Mane. Tjek det dog ud!






mandag den 25. marts 2013

We Up

Nyt track med to af de tunge drenge! Nummeret er et samarbejde mellem 50 Cent, der er gammel i gårde og har adskillige udgivelser bag sig, og Kendrick Lamar, der i den grad er en rising star på raphimlen. Man må give 50 Cent, at han altid har formået at få det optimale ud af sit talent (som måske ikke lige er det største), men hvad han ikke har i teknik og flow, har han i entreprenør-hjerne og evnen til at fange de nyeste musikalske trends. Det er ikke en ueffen herre, han har fået med på dette track, for Lamar er ombejlet og hypet, og det er helt forståeligt. Udgivelsen good kid, m.A.A.d city fra 2012 fik virkelig placeret Lamar på hiphop-verdenskortet med skarpskårne tracks og fremragende og vedkommende tekster. Tjek det ud. Bare gør det. Jeg kan nok ikke dy mig for at lave et lille indlæg dedikeret til ham en dag, så be prepared.



nRelate