Viser opslag med etiketten Jay-Z. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jay-Z. Vis alle opslag

torsdag den 4. juli 2013

Magna Carta Holy Grail er ude - sådan næsten!

Så kom dagen, hvor albummet "Magna Carta Holy Grail" er ude - dog indtil på mandag kun for de Samsung Galaxy-brugere, der har downloadet album-app'en. Oh, the life of a business man!
Dog er første single ude, også for alle os, der har valgt en anden smartphone og derfor ikke kan være med på et sneakpeak af hele pladen. Nummeret Holy Grail gæstes af ingen ringere end Justin Timberlake, der pludselig, med sin egen udgivelse "The 20/20 Experience" fra tidligere i år, har fået lysten til at lave musik tilbage. Tak for det. 
Hvad synes I om nummeret? Jeg tror lige, jeg skal lytte det igennem et par gange eller ti, her mens jeg sidder og skriver på specialet. Lyder umiddelbart lovende, men kan mærke, jeg lige skal have det igennem et par højtalere mere end blot et par gange, før jeg kan tage endelig stilling.  






mandag den 17. juni 2013

Jigga varsler snarligt udspil


















Mr. Big Business himself, den kære hiphop-mastodont Jay-Z, har i samarbejde med Samsung (man er vel lige netop en forretningsmand) udgivet en lille teaser, der skal promovere hans kommende album, "Magna Carta Holy Grail", der udkommer d. 4. juli - det er fandme da lige om lidt! Hurra, mand. Denne her sommer bliver et hiphop-slaraffenland uden lige.
I videoen kan man se Jay-Z hænge ud med b.a. legendariske Rick Rubin, lækkersnacken Pharrell Williams, Swizzbeatz og Timbaland, mens de arbejder på det kommende album. Jeg glæ'er mig! Gør I?




søndag den 26. maj 2013

Let me see you put your middle fingers up

Kender I de dage, hvor man bare har lyst til at give fingeren til verden? Well, sådan en dag har jeg i dag. Hvilken kunstner er bedre til at repræsentere en semi-sur ung studine på en regnvejrsvåd søndag i slutningen af maj? Mr. Yeezy himself, selvfølgelig - kongen af arrogance, selvfedhed og eminent musik!
I 2012 udsendte Kanyes pladeselskab, GOOD Music, albummet "Cruel Summer" med numre af en masse af hans hjemmedrenge og venner med tilknytning til selskabet, bl.a. Jay-Z, John Legend, Pusha T m.fl. Dette nummer er fra selv samme album og gæstes af den legendariske flødecrooner R. Kelly og den unge Harlem-rapper/sangerinde Teyana Taylor. Det er storladent, krydret med bongotrommer og fuck-da-lige-verden-tekster. Har uden tvivl gjort min semi-trælse dag en pæn sjat bedre. Tak, Kanye, du er sgu en guttermand.

Let me see you put your middle fingers up
To the world, I made up my mind
I'm doin' things my way, I'm burnin' shit down tonight
I'm doin' things my way, it's my way or the highway
Let me say it one more time




torsdag den 11. april 2013

Spritnyt track fra Jay-Z

For nylig var Jay-Z og fruen, en vis Beyoncé, på en ganske famøs rejse til Cuba i forbindelse med deres bryllupsdag, der tiltrak sig stor opmærksomhed. Efterfølgende har Jay-Z åbenbart set sig nødsaget til at fatte pinden og nedfælde lidt rim herom - og andre nylige foretagender. Det er der blevet nummeret Open Letter ud af, som er produceret af både Timbaland og Swizz Beatz. Goddaw for et stjernespækket team!

Hele den hårdtslående lyrik kan findes via RapGenius lige HER - og dermed kan man konkludere, at Hov fik lettet sit hjerte og vist, hvor skabet skulle stå. Boom!




tirsdag den 2. april 2013

Psssttt.. Musikalsk samarbejde


Har netop læst på Soundvenue, at Beyoncé og André 3000 (fra Outkast, hvis nogen skulle være i tvivl) indspiller et cover af Amy Winehouses Back To Black. Samarbejdet er et led i udarbejdelsen af soundtracket til spillefilmen The Great Gatsby, der som bekendt genindspilles under instruktør Baz Luhrmanns kreative og kyndige anvisninger. Et soundtrack, der i øvrigt produceres af Beyoncés mand Jay-Z.

Jeg har længe glædet mig til premieren på genindspilningen af denne klassiker af en film, som jeg første gang stiftede bekendtskab med, da jeg havde engelsk på højniveau i gymnasiet. Nu glæder jeg mig sgu endnu mere!


nRelate