fredag den 29. marts 2013

Gi' mig mere Alex Vargas!


Jeg har tømmermænd. Drak alt for meget rødvin i går, men hold nu op, hvor blev der hygget hos min veninde på Nørrebro. Ligger stadig under dynen og prøver at få kontrol over mit semi-tunge hoved. Denne akustiske skæring fra dansk-engelsk-uruguyanske Alex Vargas er et af mine yndlingsnumre any day, og passer perfekt til en dag som denne. Tænk at kunne lave så fabelagtigt et cover af en party-sang fra Usher - det er ret godt klaret! Hans stemme er simpelthen så lækker og smyger sig om mig, som jeg ligger her i sengen og misser med øjnene. Nåja, og så er mr. Vargas jo i øvrigt totalt eye candy. Jeg kan høre sangen igen, igen, igen og igen... og igen.



onsdag den 27. marts 2013

3 til anledningen: Ferie!

Og så kom dagen, hvor påsken ligesom begynder sit indtog her i det danske samfund. Jeg sidder med stor opgave for tiden, hvor jeg helt selv skal disponere min tid, så for mig er det ferie hver dag (sort of). Alligevel er der noget lidt hyggeligt og en helt speciel aura, når ferien melder sin ankomst. Hvorfor ikke udnytte muligheden til at lave en lille samling af ferieglade numre?


Denne her sag med Madonna fra 1983 er jo ikke til at komme uden om. Jeg husker tydeligt, da jeg i slutningen af 90'erne fik hendes opsamlingsalbum, The Immaculate Album, som jeg manisk dansede rundt til på mit pigeværelse. Det her nummer var en af favoritterne - og er det egentlig stadig. Overvej også lige musikvideoen. Så 80'er-lækker, jo!


Jeg har tidligere luftet min begejstring for den gode J. Cole (se bare HER), og det her nummer er bestemt også et af dem, jeg med glæde smider på anlægget. Nummeret stammer fra mixtapet Friday Night Lights fra 2010, der byder på adskillige fremragende skæringer. Tjek det ud!



Okay, så tager vi lige sommerglæderne lidt på forskud! Dizzee Rascal har på dette nummer allieret sig med Chrome og leverer sommer-hold-kæft-vi-hygger-og-fester-stemning for alle pengene. Et lidt overset track fra hans udgivelse Tounge N' Cheek fra 2009, hvis I spørger mig. Helt klart en partybooster til sommerens fester. Kan næsten ikke vente på sol og sommer nu. Åh!


tirsdag den 26. marts 2013

Chokogodte til København


Fed nyhed! Britiske Laura Mvula lægger 11. juli vejen forbi Store Vega, hvor hun giver koncert - billetsalget åbner 27. marts kl. 10 (dvs. i morgen!). Hendes musikalske udtryk er soul-poppet og jeg kan sgu li' det! Neden for kan I høre en lille bid af hendes hitsingle Green Garden, som er i heftig rotation på mit anlæg.

Update: koncerten er ifølge VEGA's hjemmeside aflyst. 



Sårbarhed med dansk islæt

Lidt lækkert at starte dagen på. Rhye har med nummeret Open fra debuten Woman, der udkom 5. marts i år, fundet ind til en sårbar kerne hos mig. Duoen består faktisk af canadiske Mike Milosh og danske (ja, sgu!) Robin Hannibal, men residerer dog i Los Angeles. Nummeret er nøgent, sårbart og smukt, og strygerne gør et eller andet magisk ved mig. Det gør strygere generelt. Kan I også lide det?

mandag den 25. marts 2013

We Up

Nyt track med to af de tunge drenge! Nummeret er et samarbejde mellem 50 Cent, der er gammel i gårde og har adskillige udgivelser bag sig, og Kendrick Lamar, der i den grad er en rising star på raphimlen. Man må give 50 Cent, at han altid har formået at få det optimale ud af sit talent (som måske ikke lige er det største), men hvad han ikke har i teknik og flow, har han i entreprenør-hjerne og evnen til at fange de nyeste musikalske trends. Det er ikke en ueffen herre, han har fået med på dette track, for Lamar er ombejlet og hypet, og det er helt forståeligt. Udgivelsen good kid, m.A.A.d city fra 2012 fik virkelig placeret Lamar på hiphop-verdenskortet med skarpskårne tracks og fremragende og vedkommende tekster. Tjek det ud. Bare gør det. Jeg kan nok ikke dy mig for at lave et lille indlæg dedikeret til ham en dag, så be prepared.



nRelate